Sidste uges nyheder

Jeg tænkte at jeg hellere måtte publicere dette, inden det bliver alt for uaktuelt – tilmed kan du også høre mig læse det op, ligesom jeg gjorde til en hyggelig release-reception for en kommende bog fra den udmærkede Kenneth Krabat på Forlaget Tab&Nar (som stadig er så avantgarde at hjemmesiden d.d. ikke fungerer).

Ugens nyheder

teleføhnen blæser på min nattesøvn
skærmens fragmenter bliver blegrøde skær
ripper op i mit ansigts rynker

og skibenes køle
kuldsejlende i voksende storme imod
globalt opvarmede destinationer

hvis navne flyder i bølgernes blik
varslet om undergående forvandlinger
landet som trækker sig sammen

om dets beboere, en masse af skrigende kød
i en sæk, klemt, blandet og centrifugeret
medicineret til enkeltvis momentan beroligelse

i processen trækker bevidstheden sig sammen igen
og jeg tænker

BRITTA!

111 millioner guldstjerner fra socialministeriets departementchefer
orkanen Britta, midt i klimakteriet, blæsende fra Afrikas Horn
til et globalt opvarmet nord, flyvende på bevinget hest og gigantisk shitstorm

STAKKELS BRITTA !

tager varmen med sig
friktionen mellem uendeligt mangfoldiggjorte kommentarer
fra mindst 111000 tastaturkrigere opvarmer landet
og kommentatorerne boltrer sig i det varme debatklima

det koster 100 kroner pr. kommentar siger de imens
de drømmer sig sydpå opvartet af nøgne vilde
tilbage til en kolonistisk ungdom og startvægt

JAMEN BRITTA?!

Da jeg hørte, at også en mand var anholdt tænkte jeg straks på
en ung, stærk, sort mand, som du kunne betale for at nyde dit otium med dig
“Britta på flugt med ung elsker” der er også alt for lidt sex i din historie

Og så var det bare din søn og i Holland stopper de digerne
med din datters heste og du ville jo bare gerne have at dine børn
skulle ha’ det godt og opfylde deres drømme

MOR BRITTA

som tog sig godt af nyansatte praktikanter og hjalp dem til
mest at hjælpe sig selv med at hjælpe hinanden med ikke at hjælpe
mere end nødvendigt med alle disse

FORFÆRDELIGE SKRIGENDE KØDKLUMPER
mast sammen skræmt flygtende ind i hinanden
over hinanden under hinanden
medicinerede af sig selv
stirrende ind i hinandens sitrende pupiller
synkende skibe med hele nationer ombord
drømme punkteret af skærmenes skår

Britta, også denne morgen binder din departementschef sit slips som han plejer. Som han kører gennem morgentrafikken fra sit hjem, sin kone og børnene, som snart skal i den skole, han selv gik i som barn, forlader hans tanker også hjemmet, og da han når ministeriet, er de igen helt opfyldt af arbejdet, dagens tæt besatte kalender. Tankerne vender hele tiden tilbage til bekymringen for, at ministeren igen kommer til at sige noget, som kan misfortolkes i pressen. Nu må hun også til at lære det.