I virkeligheden er dette ingen tale, og teksten har da heller ikke den karakter af talesprog og adressering af talens hovedperson, som taler ved officielle lejligheder (mindre kan ogs\u00e5 g\u00f8re det) som oftest har. Men jeg har jo heller ikke rigtigt nogen at holde den til – men indholdet kan m\u00e5ske godt minde om det, man ville h\u00f8re i en tale.<\/p>\n\n\n\n
I dag ville min far v\u00e6re fyldt 100 \u00e5r – han d\u00f8de som 84-\u00e5rig for lidt mindre end 16 \u00e5r siden. Selv er jeg snart 47, og alene det f\u00f8les allerede som en frygtelig masse tid, hvoraf meget – s\u00e6rligt de senere \u00e5r – synes at v\u00e6re forsvundet eller m\u00e5ske overvundet og efterh\u00e5nden at blande sig ind i den st\u00f8rre, kaotisk sammenblandede masse af erindrede h\u00e6ndelser, jeg af mangel p\u00e5 bedre ord kunne kalde for voksenlivet indtil videre.<\/p>\n\n\n\n
Som den opm\u00e6rksomme vil bem\u00e6rke, var min far 53 \u00e5r gammel, da jeg kom til verden i 1976 – min mor var dengang 36, og min far var s\u00e5ledes 17 \u00e5r \u00e6ldre end min mor. Jeg er s\u00e5ledes stadig yngre, end min far var, da jeg blev f\u00f8dt. Og har to b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
Derfor havde min far, som jeg selv nu, en str\u00f8m af levet liv og erindringer bag sig, da jeg blev f\u00f8dt. Gennem min barndom fortalte han ikke noget videre udover en r\u00e6kke anekdoter og han lod heller ikke i \u00f8vrigt sine omgivelser vide, hvad han eventuelt f\u00f8lte – med mindre han var vred over noget, tr\u00e6t, syg eller en sj\u00e6lden gang stresset.<\/p>\n\n\n\n
Alt det med f\u00f8lelserne var muligvis ikke noget, en mand talte om – men alligevel var jeg – selv om jeg n\u00e6sten aldrig h\u00f8rte det ytret – aldrig i tvivl om begge mine for\u00e6ldres k\u00e6rlighed til mig eller eller mellem hinanden. Han var der jo, n\u00e5r det gjaldt, n\u00e5r jeg p\u00e5 en eller anden m\u00e5de var p\u00e5 r\u00f8ven.<\/p>\n\n\n\n
Min mor og far m\u00f8dtes s\u00e5vidt vides omkring 1960, hvor hun var 20 og han 37. 11-12 \u00e5r senere flyttede de sammen i mit barndomshjem i Dyssegaard og blev gift p\u00e5 r\u00e5dhuset.<\/p>\n\n\n\n
Om min mor skal det n\u00e6vnes, at jeg muligvis er den eneste, der har haft noget d\u00e5rligt at sige om hende – og det kun fordi, at jeg som enebarn blev beskyttet og passet p\u00e5 – hvilket jo er ganske naturligt for de fleste m\u00f8dre overfor deres b\u00f8rn, men harmonerer overordentlig d\u00e5rligt med teenage\u00e5renes liges\u00e5 naturlige \u00f8nske om frig\u00f8relse. Men skulle det v\u00e6re muligt, kan jeg om 17 \u00e5r skrive en lignende tale til hende.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 havde begge min for\u00e6ldre et tydeligt \u00f8nske om at l\u00e6re mig og sig selv s\u00e5 meget som muligt, en stor entusiasme og taknemmelighed over, at det at uddanne sig var blevet en mulighed for deres – og min generation. Dette \u00f8nske var ogs\u00e5, med den entusiasme, de selv lagde for dagen, et krav til mig som enebarn, som der ingen vej var udenom. Heldigvis.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 i mit trygge barndomshjem handlede samtalerne mindre om naboen end om samfund, kultur og historie. Min far vidste meget, og det delte han gerne ud af. Der var b\u00f8ger i bogreolerne, og leksika, vi fik fjernsyn (sort\/hvid) i 1984, da jeg s\u00e5 sm\u00e5t var begyndt at l\u00e6se voksenb\u00f8ger. F\u00f8r det var medierne, udover alle de skrevne, radio, kassetteb\u00e5nd og grammofonplader.<\/p>\n\n\n\n
Men alt den tid. M\u00e5ske er for 100 \u00e5r siden ikke s\u00e5 relevant, men n\u00e6rmere for 90 \u00e5r siden eller 93 \u00e5r siden. Dengang, man i Skamstrup, alts\u00e5 p\u00e5 landet, p\u00e5 Sj\u00e6lland, hvor min far voksede op, gik i skole hver anden dag. Hvor selv en landsby kunne have en k\u00f8bmand og en barber, raske drenge kunne drille og smide skrubtudser (en slags fyrv\u00e6rkeri) ind gennem brevspr\u00e6kken hos. Hvor min far skulle v\u00e6re maler, fordi hans egen far var maler. Hvor s\u00e5dan nogle ting gav sig selv, uanset s\u00f8nnens \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n
Men min far blev ikke rigtigt maler, lader det til. Der kom en krig, og hvis jeg har forst\u00e5et ham rigtigt – her er der muligvis marine- og milit\u00e6rkyndige, der kan korrekse mig – var han, da Danmark blev invaderet af Tyskland i 1940, indrulleret i marinen – muligvis for at komme v\u00e6k hjemmefra – og blev som f\u00f8lge heraf f\u00e6ngslet. Han var – ogs\u00e5 i min tid – en temperamentsfuld mand, og, s\u00e5dan som jeg fortolker det: Han har forst\u00e5eligt nok v\u00e6ret vred, b\u00e5de over tyskernes invasion, overgivelsen fra landets ledelse – han afskyede, som mange gamle modstandsfolk, De Radikale – og over urimeligheden over for ham selv.<\/p>\n\n\n\n
Derfor er det ogs\u00e5 forst\u00e5eligt, at han tidligt gik med i modstandsbev\u00e6gelsen og siden ogs\u00e5 medvirkede til at stryge miner i de danske farvande, og endnu senere – efter at have rejst og boet i Frankrig og Marokko, arbejdet p\u00e5 kontoret p\u00e5 v\u00e6rftet i Helsing\u00f8r, v\u00e6ret skovhugger et halvt \u00e5r i Norge – ogs\u00e5 var sergent i flyvev\u00e5bnet og tog flycertifikat. Han har alts\u00e5 v\u00e6ret langt mere eventyrlysten, end jeg nogensinde har v\u00e6ret.<\/p>\n\n\n\n
Endnu senere blev han student (p\u00e5 studenterkursus) og cand. psych., hvor han under studierne bl.a. brugte sit flycertifikat til at flyve med pakker – som studiejob – og arbejdede fra en gang i 70’erne og indtil 1994 i Danmark og Sverige med en samlet arbejdsuge p\u00e5 omkring 50 timer. Men med lange sommerferier.<\/p>\n\n\n\n
Vi holdt Berlingske Tidende i mit barndomshjem, og en dag i 1993 kunne man p\u00e5 avisens bagside l\u00e6se om, hvad der havde st\u00e5et i avisen for 50 \u00e5r siden. Han blev rasende og ringede \u00f8jeblikkeligt til avisen, og r\u00e5bte i telefonen. Artiklen handlede om, at tyskerne var blevet forstyrret i deres frokost. Han havde v\u00e6ret med til at skyde p\u00e5 dem, og en af hans kammerater var i den forbindelse blevet s\u00e5ret, da de sk\u00f8d tilbage.<\/p>\n\n\n\n
Raseriet og temperamentet har jeg ogs\u00e5 selv m\u00e6rket talrige gange, og selv om det kunne g\u00f8re ondt, kunne det ogs\u00e5 v\u00e6re n\u00e6rmest komisk, og som teenager har jeg da ogs\u00e5 b\u00e5de drillet ham med det og hadet ham for det. Gr\u00e5d og t\u00e6nders gnidsel, h\u00f8jlydte sk\u00e6nderier mellem far og s\u00f8n. Ikke s\u00e5 unormalt for unge i 80’erne og 90’erne.<\/p>\n\n\n\n
Men tiden. 100 \u00e5rs udsp\u00e6ndt tid. Det priser jeg mig lykkelig for – det er ikke alle forundt at f\u00e5 f\u00f8rsteh\u00e5ndsberetninger fra deres n\u00e6rmeste om, hvad unge mennesker har gjort i en krigstid og en efterkrigstid, hvor verden endnu var stor og sp\u00e6ndende, hvor eventyret stadig var noget, is\u00e6r unge m\u00e6nd efterstr\u00e6bte og ikke alle form\u00e5ede at forf\u00f8lge, hvor afstandene var store, fysisk og kulturelt.<\/p>\n\n\n\n
Hvor man stadig kunne blive vred, sige noget urimeligt, endog sl\u00e5 i afmagt og turde det og kunne tilgive hinanden bagefter. Hvor tolerancen p\u00e5 mange omr\u00e5der var st\u00f8rre end i dag, hvor dydens smalle sti synes stadigt at blive indskr\u00e6nket af regler og politik og offermentalitet. Hvor mod og frygt ikke var hinandens modpoler og hvor regler og politik og tilv\u00e6relsen ikke skulle dikteres af sidstn\u00e6vnte, fordi frygten netop var noget, der skulle overvindes. Hvor alt ikke beh\u00f8vede at blive sagt, f\u00f8r man i et eller andet omfang forstod et andet menneske og dets bev\u00e6ggrunde.<\/p>\n\n\n\n
\u00a0S\u00e5 tak for det, far.<\/p>\n\n\n\n