{"id":217,"date":"2018-10-01T13:00:00","date_gmt":"2018-10-01T13:00:00","guid":{"rendered":"http:\/\/frank-e.dk\/?p=217"},"modified":"2018-10-01T13:00:00","modified_gmt":"2018-10-01T13:00:00","slug":"globaliseret-dekadence","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/frank-e.dk\/?p=217","title":{"rendered":"Globaliseret dekadence"},"content":{"rendered":"

S\u00e5vel\u00a0 opm\u00e6rksomhed som borgere, politikere, erhvervsledere og andre magthavere valfarter til Silicon Valley, hvor multimilliard\u00e6rererne\u00a0 techvirksomheder dagligt skaber nyheder og leverer nutidens platforme for medier, politik og store dele af vores dagligdag. Deres ageren f\u00f8lges t\u00e6t, og de fremst\u00e5r med deres mange forudsigelser som orakler og f\u00f8rer sig frem p\u00e5 m\u00e5der, som ikke st\u00e5r tilbage for fortidens kejsere, paver og monarker. Men kunne vi ikke v\u00e6re lidt mere kritiske?<\/strong><\/p>\n

Under stor og ukritisk medieopm\u00e6rksomhed sendte SpaceX med virksomhedens superrige ejer Elon Musk som mediefront en bil – en Tesla, selvf\u00f8lgelig – hvis producent, han er bestyrelsesformand for – ud i rummet med, hvad der pt. er verdens mest kraftfulde raket. Med i Teslaen var ogs\u00e5 et stereoanl\u00e6g, som spiller David Bowie’s “Life on Mars” og Douglas Adams’ kult-roman “The Hitch Hiker’s Guide to the Galaxy” i handskerummet.<\/p>\n

Eksperimentet var – rent teknologisk – en delvis succ\u00e9s, for selv om Tesla’en ikke helt n\u00e5ede sin intenderede destination og blot m\u00f8der Mars et par gange \u00e5rligt i l\u00f8bet af sit kredsl\u00f8b, s\u00e5 fik SpaceX demonstreret, at de kan bygge raketter, som fungerer, og tilmed, at de kan lande og genbruge de dyre l\u00f8fteraketter, hvilket er n\u00f8dvendigt, hvis kommerciel rumfart skal v\u00e6re en mulighed – naturligvis kun for de f\u00e5, som har r\u00e5d til at tage p\u00e5 sightseeing i rummet eller benytte sig af Earth-to-Earth-transport<\/a>, som skulle blive hurtigere end almindelig luftfart. Hvis det vel at m\u00e6rke bliver til virkelighed og sikkert nok.<\/p>\n

SpaceX og Elon Musk har imidlertid – tilsyneladende – mere spr\u00e6lske ambitioner og har som m\u00e5l at udvikle teknologien til at kolonisere andre planeter, i f\u00f8rste omgang Mars – og Musk forventer – tilsyneladende – at det bliver endeligt muligt i 2035, hvor “tusindevis af raketter vil flyve en million mennesker til Mars for at bygge en selvforsynende koloni”<\/a>.<\/p>\n

Men reelt set har eksperimentet jo blot bevist, at SpaceX (muligvis) er forrest i et rumkapl\u00f8b for de virksomheder, som har store planer om kommercialiseret rumfart for de rigeste og som leverand\u00f8rer til de nationale og internationale rumfartsorganisationer – virksomheder, der faktisk er en del af<\/a>. At kolonisere Mars er bare en vild id\u00e9, og hvordan rumkolonisterne skal overleve d\u00e9r og hvad de mere pr\u00e6cist skal lave, forlyder der ikke s\u00e5 meget om endnu. Eller hvordan opsendelsen af tusindevis af raketter vil indvirke p\u00e5 klimaet og milj\u00f8et her p\u00e5 Jorden, hvor de fleste af os m\u00e5 forventes at forblive en \u00e5rr\u00e6kke endnu.<\/p>\n

Tager man de kritiske briller p\u00e5, er det derfor muligt at anskue s\u00e5vel affyringen som nogle af de vilde id\u00e9er som et stort mediestunt for SpaceX, Tesla, Elon Musk, Google (som jeg n\u00e6vner, fordi Google har postet omkring \u00a0en milliard dollars<\/a> i SpaceX) og Silicon Valley og de teknologier, der udg\u00e5r derfra. Ikke dermed sagt, at alle i Silicon Valley er enige om alt eller ikke konkurrerer med hinanden – men dermed sagt, at\u00a0 de forskellige virksomheder i v\u00e6sentlig grad er v\u00e6vet ind i hinanden via investeringer, personsammenfald og s\u00e5 videre.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Singulariteten<\/strong><\/p>\n

Et andet sted i Silicon Valley ligger Singularity University, en anden virksomhed (og ikke et universitet i dansk sammenh\u00e6ng), som Google tidligere har investeret i. Her er “det kan ikke lade sig g\u00f8re” ikke et tilladt svar, det hedder “hvordan kan det lade sig g\u00f8re?”, og man arbejder sig frem imod “singulariteten”, en slags nirvana som if\u00f8lge\u00a0 universitetets leder og teknoprofet Ray Kurzweil vil indtr\u00e6ffe i 2045, hvor menneskeheden har bygget en computer, som dels kan simulere den menneskelige hjerne og dels reproducere sig selv i stadig mere kraftfulde udgaver. Alt sammen som f\u00f8lge af Moore’s lov<\/a>, som byder, at m\u00e6ngden af datakraft er og for evigt vil v\u00e6re eksponentielt stigende – hvilket Gordon Moore, som formulerede “loven”, som i virkeligheden er en forudsigelse, i 1965, dog af flere \u00e5rsager ikke forventer vil holde stik i l\u00e6ngden. Ray Kurzweil, som i dag er 70 \u00e5r, har planer om at leve evigt, blandt andet i kraft af, at han vil uploade sin bevidsthed til singulariteten, n\u00e5r denne indtr\u00e6ffer. Og den eneste trussel mod dette nirvana er de vrangvillige mennesker, som ikke vil indordne sig.<\/p>\n

Samtidig driver Singularity University uddannelses-, kursus- \u00a0og konsulentvirksomhed verden over, for \u00a0ledere i s\u00e5vel det private som det offentlige, alt sammen med muligheden for eksponentiel v\u00e6kst \u00a0– indenfor eksempelvis medicinsk forskning, finans og fremstilling – som det l\u00f8fterige flagskib iblandt universitetets n\u00f8glebegreber. Selvf\u00f8lgelig med teknologien som motor for denne eksponentielle udvikling, og med truslen om, at alle, der ikke f\u00f8lger med – stater, virksomheder, mennesker – vil blive fejet ud af br\u00e6ttet af den disruption, de globale teknologivirksomheder skaber.<\/p>\n

Og disruption, det er noget, vi – eller i al fald politikerne – ogs\u00e5 bekymrer os om i vores egen hjemlige andedam. Singularity University har f\u00e5et opm\u00e6rksomhed i den danske presse, blandt andet i Weekend Avisen og Politiken, idet Kommunernes Landsforening i begyndelsen af 2018 lancerede et nyt initiativ kaldet “Kommunernes teknologispring”. Det handler om, at kommunernes kontakt med og ydelser til borgeren i fremtiden i langt h\u00f8jere grad muligvis skal v\u00e6re baseret p\u00e5 kunstig intelligens, machine-learning og overv\u00e5gningsteknologier.<\/p>\n

Initiativet er baseret p\u00e5 en rapport<\/a> udarbejdet af konsulentfirmaet DareDisrupt, som ledes af Anders Hvid, som var den f\u00f8rste danske studerende p\u00e5 Singularity University. I rapporten, som i pressen\u00a0 er blevet kritiseret<\/a> for sin totale mangel p\u00e5 moralsk stillingtagen til den overv\u00e5gning af befolkningen, som er n\u00f8dvendig for at fuldf\u00f8re visionen og det, at kunstig intelligens muligvis skal tr\u00e6ffe beslutninger p\u00e5 s\u00e5vel statens som individets vegne. Eller m\u00e5ske netop ikke kritiseret, idet de linkede artikler netop ikke tager stilling, og dermed med rette antyder, at rapportens forslag og konklusioner i sig selv er nok til at fremkalde v\u00e6mmelse hos selv de knapt s\u00e5 humanistiske og frisindede. Kommunernes Landsforening vil til geng\u00e6ld ikke tage stilling, men mener at “det handler om at g\u00f8re kommunerne nysgerrige”.<\/a><\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Interplanet\u00e6re reklamestunts<\/strong><\/p>\n

Dette er blot to eksempler p\u00e5, hvordan de globale teknologivirksomheder promoverer sig selv, og hvordan deres superrige ejere bygger myter og utopier op omkring sig selv, som ikke st\u00e5r tilbage for tidligere tiders paver og romerske kejsere. Og eksempler p\u00e5, hvordan dette kan lade sig g\u00f8re, n\u00e5r man forst\u00e5r – og har ressourcerne til – at agere i en global medievirkelighed. En globaliseret og accelererende verden, hvor vi alle konstant f\u00e5r at vide, at vi skal t\u00e6nke og agere hurtigere, hvis ikke vi vil sejles agterud.<\/p>\n

At de respektive milliard\u00e6rer kan bruge s\u00e5 store ressourcer p\u00e5 noget, som reelt set er mediestunts virker som udtryk for en kolossal dekadence – og at SpaceX og andre har som forretningsm\u00e5l at drive kommerciel rumfart for dem, der er (n\u00e6sten) liges\u00e5 rige er endnu et udtryk herfor.<\/p>\n

P\u00e5 den ene side p\u00e5st\u00e5r disse ikoner i kraft af deres virksomheders mulige teknologiske landevindinger og utopiske fort\u00e6llinger at skabe h\u00e5b for alle de mennesker, som\u00a0 f\u00f8ler, at fremtiden er usikker p\u00e5 grund af klimaforandringer, disruption og demokratiske systemer, som er truet af \u00e5rhundreders fors\u00f8g p\u00e5 at omg\u00e5s og “hacke”dem, hvilket med teknologiens hj\u00e6lp endelig synes at v\u00e6re lykkedes. P\u00e5 den anden side er de foregangsfolk for den disruption, den griskhed og de id\u00e9er, som netop er \u00e5rsagen til klimaforandringer, disruption og demokratiets krise.<\/p>\n

“Move fast and break things” (Facebook) – “Don’t be evil” (som om det skulle v\u00e6re n\u00f8dvendigt at p\u00e5pege – Google) – er mantraer, som kendetegner den tankegang, der pr\u00e6ger Silicon Valley og ambitionerne for de iv\u00e6rks\u00e6ttere, som st\u00e5r bag disse disruptive virksomheder. En tankegang, som er pr\u00e6get \u00a0af, at man skal g\u00f8re det, man har t\u00e6nkt sig – uden hensyn til, hvad man i \u00f8vrigt m\u00e5tte \u00f8del\u00e6gge p\u00e5 sin vej. Og selvf\u00f8lgelig, tjene penge p\u00e5 det, indtil staten og lovgivningen eventuelt stopper \u00e9n, og hvis ikke, s\u00e5 m\u00e5 de forurettede spille med eller g\u00e5 til grunde. Dette er Napster, som var den f\u00f8rste internetservice til digital deling af musik, et eksempel p\u00e5.<\/p>\n

Denne libertarianske tankegang, som f.eks. Peter Thiel<\/a> er eksponent for, trives i Silicon Valley, staten ses som ond og m\u00e5 begr\u00e6nses, hvilket ikke b\u00f8r overraske, n\u00e5r det netop er stat og lovgivning, som kan begr\u00e6nse virksomhedernes indtjening og hindre investorer og iv\u00e6rks\u00e6tteres ultimative m\u00e5l om at opn\u00e5 en monopol-lignende status p\u00e5 det marked, virksomheden agerer p\u00e5 – og dermed tjene kassen. Global, ureguleret kapitalisme er selvsagt en fordel for allerede eksisterende monopoler og en fordel for en branche, hvis form\u00e5l det er at udvikle helt nye produkter fra grunden og derefter sikre sig et monopol, n\u00e5r disse produkter er blevet tilpas udbredte og uundv\u00e6rlige for deres brugere.<\/p>\n

Heri ligger ogs\u00e5 \u00e5rsagen til investeringerne i for eksempel de meget omtalte selvk\u00f8rende biler, robotter og meget andet – kan en virksomhed sikre sig et monopol p\u00e5 disse omr\u00e5der, har vi den n\u00e6ste gigantiske, globale teknologivirksomhed. Alt dette lyder un\u00e6gteligt som en kapitalistisk konkurrence-ideologi, som p\u00e5 ingen m\u00e5de er ny – udkonkurr\u00e9r alle andre, bliv et monopol, tjen s\u00e5 meget, du kan, indtil nogen – eventuelt – stopper dig.<\/p>\n

Tidligere har man stoppet monopoler ved simpelthen at opdele virksomheder, som blev for magtfulde – Standard Oil<\/a> er et eksempel – men i hvert fald i USA er den politiske stemning p\u00e5 ingen m\u00e5de for s\u00e5danne drastiske l\u00f8sninger. Noget andet er, at virksomhederne de seneste 100 \u00e5r selvf\u00f8lgelig er blevet bedre til at navigere i den antitrust og monopol-lovgivning, som findes. Og noget tredje er, at\u00a0 disse virksomheder d\u00e6kker sig ind under, at de laver forskning, videnskab og produkter, som kommer os alle til gode. “Don’t be evil”.<\/p>\n

Disse teknologiske forbedringer af verden og samfundet indg\u00e5r under begrebet “Hacker ethic<\/a>“, som dog i \u00f8vrigt g\u00e5r meget d\u00e5rligt i sp\u00e6nd med en globaliseret kapitalisme og hemmeligholdelsen af de algoritmer, som determinerer vores internets\u00f8gninger og det, vi ser p\u00e5 internettet i det hele taget. Fra denne tankegang udspringer Open Source og Public Domain software (som er \u00e5bent og gratis), piratkopiering (som det ikke if\u00f8lge denne hacker ethic er velset at tjene penge p\u00e5), Wikipedia, Wikileaks og mange andre af de gratis services, nettet stadig byder p\u00e5. Slet ikke den tankegang, IT-milliard\u00e6rerne st\u00e5r for.<\/p>\n

Desuden er det f\u00f8rst for nyligt, at de store teknologivirksomheder og IT-omr\u00e5det som helhed har f\u00e5et politisk bev\u00e5genhed: G\u00e5r man tilbage til 90’erne og 00’erne, blev teknologien set som v\u00e6rende prim\u00e6rt redskaber, som offentlige og private virksomheder brugte, og udviklerne og virksomhederne bag dem som nogle unge, m\u00e6rkelige n\u00f8rder, som man for det meste ikke beh\u00f8vede at tage s\u00e6rligt alvorligt.<\/p>\n

T\u00e6nk p\u00e5, at de apps, du idag bruger til at h\u00f8re musik og se film p\u00e5 blot er videreudviklinger af Napster og tankegangen bag, og en streaming-service som en slags institutionaliseret piratkopiering – nu med en officiel virksomhed bag, som tjener penge ved n\u00e6rmest at for\u00e6re andres arbejde v\u00e6k.<\/p>\n

 <\/p>\n

Eliternes sk\u00f8nne sammenblanding<\/strong><\/p>\n

Den manglende politiske bev\u00e5genhed p\u00e5 det teknologiske omr\u00e5de kombineret med en stadig mere global, og dermed sv\u00e6rt regulerbar eller bare ureguleret kapitalisme har medf\u00f8rt, at den gamle elite af industrivirksomheder og den nye elite af teknologiske virksomheder nu falder smukt sammen.<\/p>\n

Fra den klassiske ledelsestankegang fra industrien har man taget behovet for at kontrollere og opt\u00e6lle enhver medarbejder og borgers produktion, og dette er i hidtil uset grad og mere og mere detaljeret blevet muligt med computerens stadig stigende regnekraft. En regnekraft, som muligg\u00f8r stadig mere sofistikeret software og nye muligheder for overv\u00e5gning og databehandling.<\/p>\n

Disse produkter leverer Silicon Valley og IT-branchen med gl\u00e6de, uanset, om det er de klassiske medier, det politiske system eller det \u00a0enkelte menneskes dagligdag, der bliver disruptet – og tilmed er Jeff Bezo’s Amazon – endnu en af de nye, store .com-virksomheder – i kraft af sin elendige behandling af s\u00e5vel medarbejdere<\/a> som leverand\u00f8rer en fremragende eksponent for, hvad moderne mobil IT og klassisk management-tankegang kan levere i sammenh\u00e6ng, hvis de f\u00e5r lov til det. Et eksempel til efterf\u00f8lgelse, synes nogle at t\u00e6nke, hvis ikke b\u00e5de offentlige og private virksomheder \u00f8nsker at sakke bagud.<\/p>\n

Tilsyneladende er s\u00e5vel politikere og embedsm\u00e6nd – ikke bare i Danmark, men over hele verden – med p\u00e5 at importere s\u00e5vel tankegang som teknologi fra IT-, management- og konsulentbranchen. \u00c5benbart er den politiske elite nu blot en tredjerangs-elite, efter finanseliten og den teknologiske og i vid udstr\u00e6kning mediekontrollerende elite, og hopper gladeligt p\u00e5 b\u00e5de de utopiske visioner om fremtiden, Silicon Valley og andre eksponerer dem for, og de dystopier, der optegnes, hvis vi ikke reagerer \u00f8jeblikkeligt og helst uden at t\u00e6nke sig om, p\u00e5 den disruption, teknologivirksomhederne har som oph\u00f8jet m\u00e5l at skabe og tjene penge p\u00e5.<\/p>\n

Danmark er verdensmestre i digitalisering, men vores system fungerer ikke bedre end systemerne i lande, som m\u00e5ske er knapt s\u00e5 digitaliserede. Tv\u00e6rtimod er vi ogs\u00e5 verdensmestre i endel\u00f8se IT-skandaler, som har kostet staten milliarder.<\/p>\n

Og hermed er vi tilbage ved griskheden, l\u00f8gnene og dekadencen: Hverken f.eks. computeren, internettet eller den grafiske brugerflade (alts\u00e5 ikoner og s\u00e5 videre) er udviklet af private virksomheder. Kunstig intelligens og baggrunden herfor er ikke noget, Silicon Valley har fundet p\u00e5. Men de har form\u00e5et at g\u00f8re alle disse ting til varer, mennesker og virksomheder \u00f8nsker sig. De har tjent styrtende med penge p\u00e5 dem. Og de vil tilsyneladende bruge disse penge p\u00e5 stadig st\u00f8rre reklamestunts og vilde fester, som afleder opm\u00e6rksomheden fra deres monopoler, kreative skattet\u00e6nkning og\u00a0 den undergravning af demokrati, velf\u00e6rd, privatliv og arbejdsmilj\u00f8, deres teknologi ogs\u00e5 medvirker til.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvordan skal teknologien bruges?<\/strong><\/p>\n

De teknologier, vi bruger idag, har indflydelse p\u00e5 vores hverdag. P\u00e5 vores arbejde, derhjemme, i toget, i b\u00f8rnehaven, i skolerne, p\u00e5 hospitalerne og s\u00e5 videre. Det vil fremtidens teknologier ogs\u00e5 have. Vores politikere og magthavere har gennem mange \u00e5r leveret eller viderebragt visionerne, politiske som teknologiske, men fors\u00f8mt at se p\u00e5 resultaterne af deres politik og de stadig st\u00f8rre indk\u00f8b og anvendelse af teknologi. Ignoreret medarbejderes og borgeres udr\u00e5b, og fagpersoners ofte velfunderede kritik af ledelse og funktion, og undskyldt sig med ekkoet af Silicon Valleys og de globale monopolvirksomheders mantra om disruption og om at rette ind eller blive fejet af br\u00e6ttet.<\/p>\n

Der er dog ved at ske lidt – Margrethe Vestager hyldes i vide kredse for i sin position som EUs konkurrencekommis\u00e6r at straffe monopolvirksomhederne med store b\u00f8der, og en del europ\u00e6iske lande kan blive enige om, at det m\u00e5ske er ved at v\u00e6re for meget med den globale, kreative skattet\u00e6nkning. Og med Facebook og “fake news”‘ p\u00e5st\u00e5ede indflydelse p\u00e5 valget af Donald Trump som USAs pr\u00e6sident stilles der nu ogs\u00e5 krav til de sociale medier omkring det indhold, brugerne kan l\u00e6gge p\u00e5. Om dette s\u00e5 er den rigtige vej at g\u00e5, det vil tiden vise.<\/p>\n

Dette er sm\u00e5 skridt i den rigtige retning, men for at opn\u00e5 en fri konkurrence p\u00e5 dette teknologiske omr\u00e5de, skal der mere til: De store IT-virksomheder er s\u00e6rdeles dygtige til at patentere deres l\u00f8sninger og sikre deres monopoler. De har midlerne til at k\u00f8be eller udkonkurrere andre akt\u00f8rer, hyre de dygtigste medarbejdere, influere diverse politiske beslutninger og brancheorganisationer og har mediernes bev\u00e5genhed. Hvis en egentlig fri konkurrence skal kunne finde sted, er det vores politikeres opgave p\u00e5 lokalt, nationalt og globalt plan at udfordre i hvert fald monopolerne og patenterne med nogle regler, som tilgodeser mindre akt\u00f8rer.<\/p>\n

I vores eget lille land, kunne man som minimum \u00f8nske sig en kritisk tilgang til teknologien fra politikere, embedsm\u00e6nd og lokale ledere. Hvem skal bruge teknologien? Hvad skal den kunne? Kan det lade sig g\u00f8re og i s\u00e5 fald hvordan? Hvad koster det i penge og tid? Hvordan kommer det borgerne til gode?<\/p>\n

Vi har et folkestyre i Danmark, og s\u00e5ledes er den offentlige sektors opgave – og en stor del af dens budgetter reserveret til – at hj\u00e6lpe borgerne ved at skabe muligheder for den enkelte og hj\u00e6lpe dem, der har behov – og skabe muligheder for dem, der har evnerne. Derfor m\u00e5 vi ogs\u00e5 kr\u00e6ve, at den offentlige sektors repr\u00e6sentanter – politikere, embedsm\u00e6nd og ledere – tager dette ansvar seri\u00f8st.<\/p>\n

At de tager stilling til ikke bare de potentialer, en given teknologi rummer, men ogs\u00e5 de problemer, der uv\u00e6gerligt f\u00f8lger med den. Hvilke krav, den for eksempel stiller til borgere og medarbejdere?<\/p>\n

At de inddrager de medarbejdere, der skal bruge teknologien i dagligdagen, n\u00e5r der skal k\u00f8bes nyt, s\u00e5 de f\u00e5r de bedste vilk\u00e5r for at udfolde deres faglighed – fremfor at det er ledelsens \u00f8nsker om \u00f8get kontrol og data, der prioriteres.<\/p>\n

At de hele tiden er bevidste om, at l\u00f8sningen af den offentlige sektors opgaver p\u00e5 bedst mulig vis i h\u00f8j grad er baseret p\u00e5 menneskelig kontakt mellem frontmedarbejder og borger – og andre fagligheder end de tekniske, \u00f8konomiske og juridiske.<\/p>\n

At neutrale personer med faglig indsigt i det tekniske – nogen, som har en id\u00e9 om, hvordan en given teknologi konkret skal drives og vedligeholdes – er med til at tr\u00e6ffe valget.<\/p>\n

Og selvf\u00f8lgelig, j\u00e6vnf\u00f8r de f\u00f8rste afsnit af denne artikel, at de ikke falder i svime over dekadente reklamestunts, utopier og luftige salgstaler.<\/p>\n

Herudover kunne man \u00f8nske, at de indr\u00f8mmede deres fejltagelser – Sundhedsplatformen, som if\u00f8lge dens brugere er en regul\u00e6r katastrofe, bliver stadig ivrigt forsvaret af den regionsledelse, som har brugt milliarder af kroner p\u00e5 den, den tidligere n\u00e6vnte rapport har heller ikke v\u00e6ret billig – men ingen af dem, der har truffet beslutningerne har tilsyneladende modet eller integriteten til det.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig kan vi ikke n\u00f8jes med at skyde skylden p\u00e5 vore politiske ledere og et udbudssystem, som g\u00f8r det juridisk sv\u00e6rt at f\u00e5 udviklet et system p\u00e5 en m\u00e5de, som de tekniske fagpersoner kan st\u00e5 inde for. Vi m\u00e5 ogs\u00e5 selv tage stilling til, hvad vi vil med en teknologi, hvad den kan g\u00f8re for os. Ikke selv falde i svime over de ekstravagante reklamestunts, lovende salgstaler og IT-milliard\u00e6rernes um\u00e5delige rigdom, men i stedet vurdere teknologiernes fordele og ulemper for os, inden vi g\u00f8r dem til en del af vores dagligdag. S\u00e5 kan vi ogs\u00e5 med bedre ret stille vores ledere til ansvar og pille pynten af de tomme l\u00f8fter og den intellektuelle og materielle dekadence, der udg\u00e5r blandt andet fra Silicon Valley.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5vel\u00a0 opm\u00e6rksomhed som borgere, politikere, erhvervsledere og andre magthavere valfarter til Silicon Valley, hvor multimilliard\u00e6rererne\u00a0 techvirksomheder dagligt skaber nyheder og leverer nutidens platforme for medier, politik og store dele af vores dagligdag. Deres ageren f\u00f8lges t\u00e6t, og de fremst\u00e5r med deres mange forudsigelser som orakler og f\u00f8rer sig frem p\u00e5 m\u00e5der, som ikke st\u00e5r tilbage…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[16,15,17],"class_list":["post-217","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","tag-bigtech","tag-siliconvalley","tag-teknologikritk"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/217","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=217"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/217\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":218,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/217\/revisions\/218"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=217"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=217"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=217"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}