{"id":196,"date":"2017-11-01T13:05:04","date_gmt":"2017-11-01T13:05:04","guid":{"rendered":"http:\/\/frank-e.dk\/?p=196"},"modified":"2017-11-01T13:05:04","modified_gmt":"2017-11-01T13:05:04","slug":"lidt-om-statens-indre-marked","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/frank-e.dk\/?p=196","title":{"rendered":"Lidt om statens indre marked"},"content":{"rendered":"

EUs indre marked blev oprettet i 1993, med grundlag i tankerne om fri bev\u00e6gelighed for varer, for personer, for tjenesteydelser og for kapital<\/a>. Markedet blev s\u00e5ledes befriet for st\u00f8rstedelen af de nationale s\u00e6rregler, gr\u00e6nserne blev mere \u00e5bne og virksomheder kunne \u2013 og kan \u2013 byde ind p\u00e5 opgaver i hele den Europ\u00e6iske Union, ligesom investeringer, k\u00f8b og salg langt mere gnidningsfrit kunne og kan foreg\u00e5 henover landegr\u00e6nser internt i EU.<\/p>\n

Ideologisk set er det indre marked selvf\u00f8lgelig udtryk for en \u00f8konomisk liberalisme, hvor f\u00e6rre regler og mere magt til markedets mekanisme medf\u00f8rer mere og friere konkurrence, som i dette tilf\u00e6lde, j\u00e6vnf\u00f8r ideologien, har medf\u00f8rt p\u00e5 mange m\u00e5der bedre produkter, st\u00f8rre velstand, og i \u00f8vrigt ogs\u00e5 mere kendskab og forst\u00e5else de enkelte EU-lande og \u2013borgere imellem.<\/p>\n

Dette er ikke s\u00e5 overraskende \u2013 den liberalistiske markedstankegang fungerer p\u00e5 et frit marked, hvor varer og ydelser lader sig klart definere: Hvor langt skal en bil k\u00f8re p\u00e5 literen, hvad skal en maskine kunne, hvilke helt konkrete arbejdsopgaver skal l\u00f8ses (og hvorn\u00e5r), for at en bygning bliver bygget.<\/p>\n

At denne konkurrence ogs\u00e5 har negative konsekvenser som monopoldannelser og centralisering med deraf f\u00f8lgende demografiske problemer, kriminalitet p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nser og social dumping er straks en anden sag. Og her er det selvf\u00f8lgelig EUs politikere og embedsm\u00e6nd, der skal s\u00f8rge for at holde markedet frit og afb\u00f8de de negative konsekvenser.<\/p>\n

Statens indre marked<\/strong><\/p>\n

I den offentlige sektor har man imidlertid ogs\u00e5 ladet sig influere af liberalismen og markedstankegangen. New Public Management var det nye, nu skulle dovenskab, skrankepaveri, slendrian og korruption udryddes med centraliseret styring og et internt marked med fri konkurrence i staten og mellem offentlige og private akt\u00f8rer.<\/p>\n

S\u00e5ledes er de offentlige ydelser gennem de seneste 3 \u00e5rtier blevet defineret og standardiseret, sat p\u00e5 formel og i regneark, og de statslige og private akt\u00f8rer, som bedst lever op til krav og standarder er blevet pr\u00e6mieret ved deres fortsatte eksistens.<\/p>\n

Der er imidlertid en grund til, at de offentlige kerneydelser netop h\u00f8rer under det offentlige: De vedr\u00f8rer borgerne \u2013 fejlbarlige mennesker med alle vores dr\u00f8mme, f\u00f8lelser, idiosynkrasier og alt det, det indeb\u00e6rer at v\u00e6re menneske. Det er derfor umuligt fra centralt hold at definere, hvad det enkelte menneske \u00f8nsker af service. Det er umuligt fra centralt hold at tage hensyn til den enkeltes specifikke muligheder, talenter, viden, behov og egenskaber generelt.<\/p>\n

N\u00e5r man ikke engang kan styre noget s\u00e5 – i sammenligning med den offentlige sektor som helhed – simpelt som et fodboldhold med definitioner og statistik, hvorfor skulle det s\u00e5 virke at fors\u00f8ge at g\u00f8re det? Og hvem skulle det virke for, andre end dem, der laver definitionerne?<\/p>\n

Forestil dig, hvordan et fodboldhold ville spille, hvis tr\u00e6neren ikke var tilstede eller ikke havde nogen autoritet. Holdet s\u00e6ttes efter forskellige, testbare parametre \u2013 fysiske, fodboldtekniske, taktiske. Motivation og lederskab, hensyntagen til den enkelte spiller bruger man selvsagt ikke. Og spiller holdet d\u00e5rligt og taber, f\u00e5r spillerne skylden, samtidig med, at man overfor offentligheden p\u00e5 den ene side h\u00e6nger spillerne ud, p\u00e5 den anden side p\u00e5 den eleganteste m\u00e5de ytrer, at holdet lever helt op til de krav, definitioner og standarder, man har nedskrevet inden s\u00e6sonen \u2013 og er en stor succ\u00e9s, meget bedre end tidligere.<\/p>\n

N\u00e5r uddannelse, sundhed, infrastruktur, politi og milit\u00e6r gennem \u00e5rhundreder har ligget i offentligt regi, er det fordi deres ydelser ikke lader sig klart definere. De \u00e6ndrer sig med tiden og med den enkelte, s\u00e6regne situation, enhver kontakt mellem borger og institution, menneske og menneske, udg\u00f8r.<\/p>\n

Denne kontakt er blevet formaliseret og standardiseret, for det f\u00f8rste med det \u00f8nske, at private akt\u00f8rer ogs\u00e5 kan byde ind p\u00e5 disse traditionelt offentlige ydelser, siden ogs\u00e5 med henblik p\u00e5 at kunne sammenligne, effektivisere og spare \u2013 og dermed lede den offentlige sektors arbejdsomr\u00e5der som private virksomheder, fabrikker, som leverer en klart defineret ydelse til borgeren. En ydelse, der kan m\u00e5les og vejes og opg\u00f8res og sammenlignes. Alts\u00e5 bortset fra, at det kan den ikke.<\/p>\n

Med denne vareg\u00f8relse af den offentlige service og den interne konkurrence i det offentlige, m\u00e5 de enkelte institutioner ogs\u00e5 reklamere for deres ydelser \u2013 fordi ydelserne n\u00f8dvendigvis ikke alene skal bruges, men ogs\u00e5 promoveres for at sikre fortsat offentlig financiering. Reklamen er selvf\u00f8lgelig som genre ekstremt utrov\u00e6rdig, forherliger ydelsen\u00a0 og udelader eventuelle mangler. S\u00e5ledes bliver borgere ofte skuffet, n\u00e5r de m\u00f8der det offentlige, og de mister dermed troen p\u00e5, at deres skattekroner g\u00e5r til noget godt og fornuftigt.<\/p>\n

Denne usandf\u00e6rdige reklameren for det offentliges ydelser forts\u00e6tter i politikernes valgkampagner, hvor resultater forherliges og fejltagelser forties eller t\u00f8rres af p\u00e5 politiske modstandere. Denne utrov\u00e6rdighed er med til at skabe politikerlede og mistro til den offentlige sektor.<\/p>\n

Hvem arbejder de for?<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r en borger er i kontakt med en institution indenfor det offentlige system, \u00f8nsker han eller hun svar p\u00e5 sine sp\u00f8rgsm\u00e5l og l\u00f8sninger p\u00e5 sine problemer. Meget heraf kan l\u00f8ses af borgeren selv, da den offentlige sektors institutioner har oplysende hjemmesider, foldere o.l. Det er imidlertid ikke alle sp\u00f8rgsm\u00e5l, der kan besvares ved en simpel internets\u00f8gning, ikke alle problemer, der kan l\u00f8ses af borgeren selv.<\/p>\n

De ydelser, den offentlige sektor st\u00e5r for, er i mange tilf\u00e6lde personlige, og kr\u00e6ver personlig kontakt \u2013 l\u00e6gehj\u00e6lp, uddannelse og vejledning, f.eks. Herudover er samfundet idag s\u00e5 kompliceret opbygget, at tvivl ofte optr\u00e6der hos den enkelte borger, hvorfor personlig kontakt er n\u00f8dvendig. Og det er, selvsagt, den kontakt, som er det v\u00e6sentlige i borgerens oplevelse af den offentlige service.<\/p>\n

Borgeren forventer nemlig, forst\u00e5eligt nok, at den offentligt ansatte arbejder i borgerens tjeneste. Er der for at hj\u00e6lpe, forklare, besvare og g\u00f8re den opgave, hans eller hendes titel foreskriver: L\u00e6reren underviser, l\u00e6gen behandler, politimanden fanger forbrydere, f.eks.<\/p>\n

Problemet hermed er bare, at det, man i embedsmandsjargon idag kalder for \u201dfrontpersonel\u201d ikke arbejder for borgeren. De arbejder for deres arbejdsgiver, staten, kommunen, regionen \u2013 og med den centraliserede, rigide, statistiske styring, som i dag er synligt tilstede i alle aspekter af dette frontpersonels arbejdsopgaver<\/p>\n

Vi ved, at l\u00e6gen har f\u00e5et besked p\u00e5 at sp\u00f8rge om vores livsstil, selv om den lidelse, vi kommer med, slet ikke er relateret til livsstil. Vi kan m\u00e6rke, at sundhedspersonel slet ikke er optaget af os som patient og den samtale, vi er ved at f\u00f8re med dem, men er ved at dokumentere og f\u00f8re journal. Vi ved, at vores b\u00f8rns p\u00e6dagoger og l\u00e6rere ogs\u00e5 skal dokumentere, at de opfylder krav (er eksamen ikke nok?) og laver detaljerede l\u00e6replaner, som eleverne ikke selv kan l\u00e6se \u2013 og som alligevel \u00e6ndrer sig med eleven, klassen og skolen. Vi ved, at politifolk skal dokumentere og registrere og bruge tid p\u00e5 eksempelvis symbolsk gr\u00e6nsekontrol, samtidigt med, at en s\u00e5 relativt voldsom forbrydelse som et indbrud ofte slet ikke efterforskes. Politikken og ledelsen st\u00e5r langt over borgerens behov.<\/p>\n

Og det er blot de omr\u00e5der, som der rapporteres om i pressen, fordi de ang\u00e5r os alle sammen, og ikke bare de svage, som ikke har den forn\u00f8dne gennemslagskraft \u2013 det er helt sikkert ikke bedre for psykisk syge, flygtninge og fattige. N\u00e6rmere v\u00e6rre.<\/p>\n

Noget andet, som er helt klart, er, at offentligt ansatte ikke fyres for udygtighed og mangel p\u00e5 evne til at l\u00f8se deres kerneopgaver: Borgere kan klage over l\u00e6rere, l\u00e6ger, ledere, sagsbehandlere og p\u00e6dagoger for evigt, men f\u00f8rst n\u00e5r den offentligt ansatte misvedligeholder sine statistikker, udtaler sig negativt eller lyver overfor sin arbejdsgiver, falder hammeren.<\/p>\n

Den offentligt ansatte arbejder alts\u00e5 for sin arbejdsgiver. Det er ikke s\u00e5 underligt, men det er ikke det, vi som (skatte)borgere retteligt forventer og \u00f8nsker. De seneste 30 \u00e5rs New Public Management har blot gjort det mere tydeligt for os, n\u00e5r vi kommunikerer med det offentlige. Mere tydeligt, at skrankepaverne blot er flyttet et niveau op, og at den dovenskab og slendrian, som f\u00f8r var fysisk og reel nu i stedet er intellektuel og trives iblandt en ledelseselite, som stedse bekr\u00e6fter hinanden i deres egen og deres metoders ufejlbarlighed.<\/p>\n

Og at frontmedarbejderne nu blot er indflydelses- og dermed ansvarsfrie kastebolde mellem (politiske) ledere og borgere. Hvilket, givet at deres uddannelse og faglige motivation kvalificerer dem til at have indflydelse og ansvar, n\u00e6ppe er tilfredsstillende for dem og giver dem incitament til at yde deres bedste. De af dem, der f\u00e5r indflydelse lokalt, bliver blot kastebolde i sk\u00e6rsilden mellem den centraliserede \u00f8verste ledelse og medarbejderne.<\/p>\n

Dovne, det er ledelsen helt sikkert ikke i deres systematiserede kaosverden af KPI\u2019er, regneark, definitioner og tal. En verden, hvis sammenh\u00e6ng med virkeligheden gang p\u00e5 gang udfordres: Af milliarddyre IT-systemer, ikke indk\u00f8bt eller udt\u00e6nkt af brugere og IT-folk, men af embedsm\u00e6nd og politikere. Af offentlige udflytninger, hvor medarbejderne ikke bliver spurgt. Af skolereformen, af dagpengeloven, af flygtningestyrelsen, af psykiatrien, listen er endel\u00f8s. Men fart p\u00e5 reformerne og karrieren, det er der.<\/p>\n

Hvad skal vi s\u00e5?<\/strong><\/p>\n

Statens indre marked er udtryk for \u00f8konomismens indtog p\u00e5 omr\u00e5der, som ikke lader sig styre \u00f8konomisk \u2013 af tal og regneark. Den rigide styringen g\u00f8res til \u00e5rsag til de positive resultater, og skylden for negative konsekvenser l\u00e6gges p\u00e5 alle andre. Freakonomics<\/a>, hvilket betegner konklusioner, som kun h\u00e6nger sammen statistisk, men reelt skyldes tilf\u00e6ldige datasammenfald, er relevant at n\u00e6vne her.<\/p>\n

Skal vi genoprette borgerens tiltro til det offentlige system og til politikerne, m\u00e5 vi give ansvaret tilbage til dem, det retteligt tilh\u00f8rer: Institutioner og fagpersoner, som har den faglige ekspertise, der skal til for at prioritere og l\u00f8se deres opgaver bedst muligt.<\/p>\n

Vi m\u00e5 sikre, at vidensudveksling foreg\u00e5r institutioner og fagpersoner imellem, baseret p\u00e5 de v\u00e6rkt\u00f8jer, der bliver brugt p\u00e5 det givne fagomr\u00e5de, og ikke, som nu, p\u00e5 \u00f8konomiske pr\u00e6misser, som ikke egner sig p\u00e5 det givne fagomr\u00e5de. Vi m\u00e5 s\u00f8rge for, at frugtbart samarbejde er v\u00e6sentligere end destruktiv konkurrence.<\/p>\n

Mere konkret skal der luges ud i mellemlederlag og konsulenter uden den n\u00f8dvendige faglige baggrund. Embedsfolk og ledelse skal have en frisk baggrund inden for de fag, de besk\u00e6ftiger sig med, og kun de rent \u00f8konomiske forhold \u2013 budgetter osv. varetages af \u00f8konomer.<\/p>\n

S\u00e5 mange som muligt skal besk\u00e6ftige sig med kerneydelsen istedet for en h\u00e6r af kommunikationsmedarbejdere, ledere, viceledere, coaches og vejledere \u2013 og selv disse skal ikke lede eller kommunikere p\u00e5 fuld tid, men derimod samtidigt arbejde inden for deres fagomr\u00e5des kerneopgaver.<\/p>\n

M\u00e6ngden af skemaer, der skal udfyldes af frontpersonel skal begr\u00e6nses til dem, der er v\u00e6sentlige for udf\u00f8relsen af deres opgave \u2013karakterblade, udtalelser, patientjournaler, m\u00f8dereferater etc.<\/p>\n

Styrelser, ministerier og ledere skal ikke l\u00e6ngere kunne kr\u00e6ve digre rapporter, men istedet bede om dem hos \u2013 gerne tilf\u00e6ldigt udvalgte \u2013 uafh\u00e6ngige forskere, hvis kerneydelse det netop er at levere uafh\u00e6ngig, velunderbygget og fornuftsbaseret forskning.<\/p>\n

Alle skal kort sagt g\u00f8re det, de er bedst til. Istedet for, at en enkelt tankegang \u2013 den \u00f8konomiske – inficerer alle andre fagomr\u00e5der, med uhensigtsm\u00e6ssige strukturer og d\u00e5rlige resultater tilf\u00f8lge.<\/p>\n

S\u00e5dan kan vi genskabe tiltroen til den offentlige sektor og til de folkevalgte politikere bag. S\u00e5dan kan vi genskabe motivationen og kaldet hos vores velf\u00e6rdssamfunds v\u00e6sentligste medarbejdere. Til langt de flestes bedste.<\/p>\n

Det indre marked virker for det, som klart kan defineres. Det kan kun f\u00e5 af de offentlige serviceydelser.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

EUs indre marked blev oprettet i 1993, med grundlag i tankerne om fri bev\u00e6gelighed for varer, for personer, for tjenesteydelser og for kapital. Markedet blev s\u00e5ledes befriet for st\u00f8rstedelen af de nationale s\u00e6rregler, gr\u00e6nserne blev mere \u00e5bne og virksomheder kunne \u2013 og kan \u2013 byde ind p\u00e5 opgaver i hele den Europ\u00e6iske Union, ligesom investeringer,…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-196","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/196","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=196"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/196\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":197,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/196\/revisions\/197"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=196"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=196"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=196"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}