{"id":193,"date":"2017-10-23T14:05:18","date_gmt":"2017-10-23T14:05:18","guid":{"rendered":"http:\/\/frank-e.dk\/?p=193"},"modified":"2017-10-23T14:05:18","modified_gmt":"2017-10-23T14:05:18","slug":"lidt-om-cardiacs","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/frank-e.dk\/?p=193","title":{"rendered":"Lidt om Cardiacs"},"content":{"rendered":"

Ouverture<\/strong><\/a><\/p>\n

\u201dIt\u2019s raining snow\u201d. Fra loftet regner det med en barberskumslignende substans \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 publikum, som forsangeren sm\u00f8rer ud i ansigtet. Han sl\u00e6ber derefter ved \u00f8ret guitaristen i retning af publikum, hentyder til ham som \u201dshe\u201d og sk\u00e6lder ham ud og latterligg\u00f8r ham, fordi han havde en d\u00e5rlig og sm\u00e5lummer id\u00e9 til en sangtitel \u2013 og skubber ham derefter tilsyneladende brutalt v\u00e6k.<\/p>\n

Men istedet har de \u2013 bandet – skrevet en sang om k\u00e6rlighed \u2013 dyb, inderlig k\u00e6rlighed. Publikum jubler p\u00e5 opfordring. \u201dShout love\u201d, smil, venlig attitude. Publikum r\u00e5ber tilbage. \u201dI want you to kiss eachother\u201d. Attituden \u00e6ndrer sig, det er en ordre \u201dKISS!\u201d og forsangeren laver sm\u00e5, ul\u00e6kre kyssebev\u00e6gelser med munden \u201dKISS THE BIG UGLY SHARK!\u201d. Og sangen kan g\u00e5 igang.<\/p>\n

Tidligere har han aggressivt og intimiderende skreget \u201dSHUT UP! Can\u2019t hear myself think! I said shut your fucking mouth!\u201d til publikum i \u201cThe Pond\u201d som er den legeplads, b\u00e5de bandet og deres publikum befinder sig i \u2013 og hevet brutalt i sin kvindelige saxofonist.<\/p>\n

Dengang jeg opdagede…<\/strong><\/p>\n

For omkring fem \u00e5r siden skete der mig noget. I endnu et af endel\u00f8se stadier af Facebook-forsumpelse gjorde en engelsk elektronisk musiker \u2013 Keith<\/a>, som\u00a0 jeg kender fra min tid p\u00e5 demoscenen<\/a>, mig opm\u00e6rksom p\u00e5 bandet The Cardiacs<\/a>.<\/p>\n

Fra mit eget synspunkt skete dette alt for sent (men det kan Keith ikke g\u00f8re for og skal ikke holdes ansvarlig for), da forsangeren, Tim Smith, tre \u00e5r f\u00f8r fik hjerteanfald og blodprop og \u2013 s\u00e5dan som det rapporteres p\u00e5 internettet – siden har v\u00e6ret lam, ude af stand til at tale og siddet i k\u00f8restol. Derfor kommer jeg jo nok ikke til at opleve dem live. Hvilket jo er for d\u00e5rligt af Tim, jvf. de sidste linjer i artiklen \u201dHistory<\/a>\u201d p\u00e5 bandets hjemmeside.<\/p>\n

En stor del af mine omgivelser, derimod, kvier sig ved, at jeg fik denne \u00e5benbaring. Cardiacs er ikke for alle, og blev eftersigende startet af Tim Smith med det form\u00e5l at irritere hans bror Jim, som er bassist i bandet, mest muligt. Vel at m\u00e6rke ved at skrive numre, som var s\u00e5 vanvittige, at Jim skulle f\u00f8le sig ilde tilpas ved at skulle spille dem foran et publikum \u2013 som straf for de un\u00e6vneligheder, Jim havde udsat Tim for som barn.<\/p>\n

Historier<\/strong><\/p>\n

Dette er formodentligt en skr\u00f8ne \u2013 dem er der mange af om bandet, som selv har bidraget til dem, f.eks. igennem f\u00f8rn\u00e6vnte artikel om bandets historie. En historie, som ogs\u00e5 rummer en del fiktive personer (\u201dThe Consultant\u201d og \u201dMiss Swift\u201d er helt relevante personager i dagens New Public Management tidsalder) omkring bandet, t\u00f8r, kynisk, britisk humor, opg\u00f8r med bandets pladeselskab (som er deres eget) og en art tilstr\u00e6bt s\u00e6rhed, som m\u00e5ske alligevel rummer et gran af sandhed.<\/p>\n

20 \u00e5r f\u00f8r White Stripes blev Tim og Sarah Smith, som spillede saxofon i bandet taget for at v\u00e6re s\u00f8skende og k\u00e6rester i skandalepressen. De var imidlertid gift og ikke s\u00f8skende. Omend bandet med deres gr\u00e6nses\u00f8gende musik og livekoncerter nok har sat pris p\u00e5 opm\u00e6rksomheden.<\/p>\n

Cardiacs har en aldeles kultisk gruppe af fans, som helt oprigtigt og som jeg mener, at det er \u2013 mindst \u2013 et af de bedste bands nogensinde. Uagtet at mindst 99% af verdens befolkning vil afvise deres numre som for sk\u00f8re, skurrende, larmende, m\u00e6rkv\u00e6rdigt sunget og meget lidt passende i nogen form for (pop)skabelon eller til noget form\u00e5l.<\/p>\n

Tim Smith, som har skrevet n\u00e6rmest samtlige Cardiacs\u2019 numre, betegner selv sin musik som \u201dpsykedelisk pop\u201d. Hvorimod andre har brugt betegnelser som progressiv punk eller rock om Cardiacs.<\/p>\n

Sikkert er det i hvert fald, at musikken som regel er tempofyldt, at hvert nummer ofte rummer materiale nok til en hel plade og masser af skift i harmonier og rytme. At tekst og musik gensidigt indretter sig efter hinanden \u2013 uden rim og med musikken til at give rytmen. Og alligevel, at musikken, trods sine avancementer, rummer barnlige og primitive sider, syng-med omkv\u00e6d og humor. Den er eklektisk, overraskende, larmende og punket. Ofte hinsides grimt eller smukt. Men altid kompromisl\u00f8st i det kunstneriske, personlige udtryk.<\/p>\n

Tim Smith er selvl\u00e6rt, og er man fanget, har han kun udgivet numre (og det er mange, 7-8 Cardiacs-albums, singler, 3-4 albums fra sideprojekter s\u00e5som Spratleys Japs, The Sea Nymphs o.l. samt et soloalbum), som er interessante. Der er simpelthen ikke nogle alibinumre.<\/p>\n

Cardiacs er musikernes band \u2013 Blur, Faith No More og Radiohead har n\u00e6vnt dem som en v\u00e6sentlig indflydelse. Og det i et omfang, hvor Blur \u2013p\u00e5 toppen af deres succ\u00e9s i 1994 \u2013 gik p\u00e5 scenen til en Cardiacs-koncert og gav h\u00e5nd til hele bandet. Cardiacs har ogs\u00e5 varmet op til flere st\u00f8rre navne \u2013 Marillion og Blur f.eks. \u2013 men oftest til publikums udelte mishag. Fordi Cardiacs ikke g\u00e5r p\u00e5 kompromis med noget. Det teatralske udtryk, fingerede sk\u00e6nderier og sl\u00e5skampe p\u00e5 scenen, musik helt til alle gr\u00e6nser og over de flestes.<\/p>\n

Musikken<\/strong><\/p>\n

Bandets lyd tager form i 80\u2019erne \u2013 og selv om det er sv\u00e6rt at s\u00e6tte fingeren p\u00e5, pr\u00e6cist hvor id\u00e9erne kommer fra, udover Tim Smiths hjerne, kan man godt h\u00f8re punk, ska, progressiv rock og synthpop i Cardiacs udtryk. R.E.S.<\/a> er nok det nummer, der bedst opsummerer det. Selv om de andre tidligere numre naturligvis er helt anderledes. Det bizarre, barnlige og sorthumoristiske er desuden tilstede fra begyndelsen af, som videoen til R.E.S. ogs\u00e5 g\u00f8r helt klart. Og med albumtitler som \u201dToy World\u201d og \u201dThe Seaside\u201d er fascinationen af barndommen og satiren over det traditionelle da ogs\u00e5 p\u00e5 plads. Siden, i 00\u2019erne skulle numrene for denne periode, igen blive spillet live<\/a>.<\/p>\n

Cardiacs har sine eneste n\u00e6sten-hits i midt-80\u2019erne \u2013 et cover af The Kinks \u201dSuzannah\u2019s Still Alive\u201d og det aldeles u-cardiacske stadionrock-nummer \u201dIs This The Life?<\/a>\u201d, hvoraf sidstn\u00e6vnte n\u00e5r s\u00e5 h\u00f8jt som 80. pladsen p\u00e5 den engelske hitliste. Og skulle nogle have k\u00f8bt en Cardiacs-plade p\u00e5 grundlag af dette nummer, er de blevet overraskede \u2013 muligvis slemt.<\/p>\n

Fordi kreativiteten og den musikalske integritet er i h\u00e6ftig udvikling \u2013 og fra 1986-1992 udgives 3-4 albums, som rummer b\u00e5de uendelig sk\u00f8nhed og absurd kaos. I s\u00e6rdeleshed \u201dOn Land and In the Sea\u201d er et fantastisk album, som rummer s\u00e5 mange id\u00e9er og absurditeter, at lytteren altid kan finde nye nuancer. I 1990 skifter bandet bes\u00e6tning \u2013 William D. Drake<\/a>, som er keyboardist (og solo laver noget s\u00e6rdeles interessant musik) og bandet afslutter med en koncertvideo<\/a>, som nok er v\u00e6rd at h\u00f8re og Sarah Smith (saxofon) forlader bandet \u2013 i al venskabelighed.<\/p>\n

Cardiacs er nemlig ogs\u00e5 en fort\u00e6lling om sammenhold og sammensmeltning mellem band, hj\u00e6lpere og fans. Sammenhold omkring musikken, og det at elske noget, som rigtigt mange hader.<\/p>\n

I 1992 udkommer \u201dHeaven Born and Ever Bright\u201d som p\u00e5 mange m\u00e5der afslutter den anden periode i bandets kreative udvikling. Omend det er sv\u00e6rt at tale om \u00e9n (1) udvikling \u2013 hvert nummer har sit eget mere eller mindre kaotiske liv. Og tempoet er som oftest h\u00f8jt.<\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt er britpoppen p\u00e5 vej frem, og bands som Blur og Radiohead henter som n\u00e6vnt inspiration fra hele den britiske rock og pop-historie, hvis uendelige bagkatalog, der er blevet skrevet p\u00e5 siden 60\u2019erne. Cardiacs er stadig et kultband, og det bliver ikke anderledes.<\/p>\n

I 1996 udkommer \u201dSing to God\u201d, et dobbeltalbum, hvor produktionen med voldsom diskant og meget st\u00f8j og disharmoni g\u00f8r musikken m\u00e5ske endnu mere utilg\u00e6ngelig \u2013 udover det absolut geniale \u201dDirty Boy<\/a>\u201d som jeg ikke t\u00f8ver med at betegne som et af de bedste rocknumre nogensinde skrevet. H\u00f8r det \u2013 s\u00e6rligt, hvis du bryder dig om Radiohead. I 1999 kommer det \u2013 forel\u00f8bigt? \u2013 sidste album \u201cGuns\u201d, hvis numre (de fleste af dem, ihvertfald) er v\u00e6sentligt mere tilg\u00e6ngelige og britpop-agtige. Men i 1999 er britpoppen forl\u00e6ngst k\u00f8rt ud p\u00e5 en b\u00e5re, j\u00e6vnf\u00f8r coveret p\u00e5 Blurs album \u201dBlur\u201d fra et par \u00e5r f\u00f8r. Dette g\u00f8r muligvis albummet mere vanligt utrendy end mange andre \u2013 men tempoet, overraskelserne og de surrealistiske id\u00e9er er der endnu.<\/p>\n

I 00\u2019erne spiller Cardiacs stadig og med mellemrum koncerter for deres fanatiske fans. I 2007 kommer en EP med titlen \u201dDitzy Scene\u201d, hvis tre numre rummer elementer fra alle bandets perioder. Denne udgivelse skal vise sig at blive den sidste inden Tim Smiths sygdom. Efter sigende var et nyt i st\u00f8beskeen, men om det nogensinde ser dagens lys, det vil tiden vise.<\/p>\n

Hvad med nu?<\/strong><\/p>\n

Cardiacs fanatiske fanbase er intakt, pladeselskabet \u201dThe Alphabet Business Concern\u201d og bandets hjemmeside er intakt, og der kommer stadig nyt materiale og merchandise for dagen. Hvilket jo giver sig selv, da fanbasen netop er fanatisk nok til gerne at ville eje alt, der har noget med Cardiacs at g\u00f8re. Samtidig g\u00f8res der en del for at sikre Tim Smith\u2019s fortsatte behandling og udbredelsen af musikken, n\u00e5r gode folk arrangerer koncerter, hvor overskuddet g\u00e5r til den ramte sangskriver og forsanger.<\/p>\n

M\u00e5ske er det herigennem, at Cardiacs og Tim Smith\u2019s musik forts\u00e6tter med at inspirere bands og musikere verden over. Der er, p\u00e5 trods af bandets begr\u00e6nsede udbredelse, massevis af covers fra ukendte og kendte kunstnere p\u00e5 Youtube. Og f.eks. det teatralske, norske progressive rockband Major Parkinson<\/a> bekender sig \u00e5benlyst som fans og \u00e5bner deres koncerter med den i toppen n\u00e6vnte ouverture: \u201dHome of Fadeless Splendour \u2013 Heaven Born and Ever Bright\u201d. Og det er det jo \u2013 selv om det – m\u00e5ske ikke helt – skal forst\u00e5s ironisk.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Citater<\/strong><\/p>\n

\u201cCardiacs is our life and everything we do, and everything we have ever done since we were tiny. We play a kind of music that we are very, very proud of and love more than life. A kind of music that apparently makes people hate us with a terrifying vengeance, or love us so dearly and passionately that it becomes a worry. No in-betweens. But to us it\u2019s just tunes. Lovely tunes. Tunes are important in life<\/em>\u201d Tim Smith (2005)<\/p>\n

\u201cThe chords and tunes we use sound pretty to us, certain key changes make your tummy go funny, the ones we use make our tummies go funny. We\u2019re a \u201dpop\u2019 group. We play pop music. It is however a kind of pop music that, apparently, is not very easily definable<\/em>.\u201d Tim Smith (2000)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ouverture \u201dIt\u2019s raining snow\u201d. Fra loftet regner det med en barberskumslignende substans \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 publikum, som forsangeren sm\u00f8rer ud i ansigtet. Han sl\u00e6ber derefter ved \u00f8ret guitaristen i retning af publikum, hentyder til ham som \u201dshe\u201d og sk\u00e6lder ham ud og latterligg\u00f8r ham, fordi han havde en d\u00e5rlig og sm\u00e5lummer id\u00e9 til en sangtitel…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-193","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/193","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=193"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/193\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":194,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/193\/revisions\/194"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=193"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=193"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=193"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}