{"id":156,"date":"2017-08-08T11:25:07","date_gmt":"2017-08-08T11:25:07","guid":{"rendered":"http:\/\/frank-e.dk\/?p=156"},"modified":"2017-08-08T11:25:07","modified_gmt":"2017-08-08T11:25:07","slug":"lidt-om-teknologi-og-ideologi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/frank-e.dk\/?p=156","title":{"rendered":"Lidt om teknologi og ideologi"},"content":{"rendered":"

Den teknologiske udvikling har siden opfindelsen af hjulet haft til form\u00e5l at lette, effektivisere eller overfl\u00f8digg\u00f8re menneskets arbejdsindsats, hvorimod vores ideologi l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 det saligg\u00f8rende arbejde som identitetsmark\u00f8r \u2013 og i denne mods\u00e6tning ligger en del af \u00e5rsagen til individets udfordringer i vores del af verden.\u00a0 <\/strong><\/p>\n

I vesten, hvor vi priser os af vores \u00f8konomiske og teknologiske suver\u00e6nitet, s\u00e5vel som vores \u00e5bne, frie og demokratiske samfund, er profession og arbejde en af de v\u00e6sentligste identitetsmark\u00f8rer for det enkelte menneske.<\/p>\n

Det er de blandt andet, fordi vores samfund er opbygget p\u00e5 et ideologisk grundlag af protestantisk kristendom, siden af st\u00e6rke arbejderpartier og fagforeninger, hvor h\u00e5rdt arbejde og beskeden levevis skildres som saligg\u00f8rende og rigtige.<\/p>\n

Religionen er idag som magtfaktor erstattet med \u00f8konomisme og konkurrence \u2013 arbejdstageren forventes ikke l\u00e6ngere at v\u00e6re loyal overfor monarkiet,nationen, kirken og biblens ord, men derimod overfor virksomhedens bundlinje eller organisationens effektivitet, nedf\u00e6ldet i statistikker og m\u00e5ltal.<\/p>\n

Den effektivitet, som vores religi\u00f8se og ideologiske historie har skabt, g\u00f8r sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende indenfor uddannelse og forskning. Her har forskere, ingeni\u00f8rer og opfindere, i s\u00e6rdeleshed indenfor de seneste par \u00e5rhundreder, givet os elektricitet, telefoner, transportmidler, computere, behandling og alle mulige slags maskiner, som hver is\u00e6r har til form\u00e5l at g\u00f8re den enkelte i stand til at rejse, kommunikere og arbejde hurtigere, mere effektivt og mindre fysisk kr\u00e6vende.<\/p>\n

S\u00e5ledes modarbejder teknologiens udvikling i mange henseender den ideologi og tankegang, vi er flasket op med – efterh\u00e5nden som teknologien tager over, bliver dele af den menneskelige arbejdsindsats overfl\u00f8dig eller, hvis vi v\u00e6lger at holde fast i, at nogle opgaver skal l\u00f8ses manuelt, selv om teknologien kunne g\u00f8re det liges\u00e5 godt, meningsl\u00f8s \u2013 hvilket den enkelte arbejdstager godt ved.<\/p>\n

Med computeren er det desuden blevet muligt at registrere og lave statistik i hidtil uset omfang, og offentlige og private virksomheders stigende registreringsiver f\u00f8lger da ogs\u00e5 computerens indtog p\u00e5 arbejdspladserne og udvikling med hensyn til st\u00f8rre regnekraft ganske n\u00f8je. Jo mere datakraft, jo mere behov for statistik, jo flere muligheder for at f\u00e5 brugeren, kunden eller borgeren til selv at g\u00f8re det arbejde, en medarbejder tidligere skulle g\u00f8re.<\/p>\n

Heraf f\u00f8lger ogs\u00e5 den moderne form for projektledelse, hvor idealet er, at projektlederen blot kan se i sit regneark eller sin projektledelses-app og derudfra give sine dessiner, helst uden p\u00e5 noget tidspunkt at v\u00e6re fysisk tilstede d\u00e9r, hvor projektet udf\u00f8res eller have kontakt med de mennesker, der udf\u00f8rer de konkrete arbejdsopgaver.<\/p>\n

Dette er blot et af mange eksempler p\u00e5, at teknologien ikke bare tilsyneladende overfl\u00f8digg\u00f8r arbejde, men ogs\u00e5 samtidig tilstedev\u00e6relse og interaktion, da opgaverne bliver stadigt mere fagspecifikke og udf\u00f8res ud fra en overordnet plan i stedet for i et egentligt kollektivt samarbejde.<\/p>\n

Konsekvenserne heraf er og bliver, at individet – borgeren, arbejdstageren og alle de andre roller, vi hver is\u00e6r har i vores tilv\u00e6relser \u2013 bliver stadigt mere fremmedgjort overfor sit arbejde s\u00e5vel som overfor andre mennesker. De forskellige arbejdsfunktioner bliver l\u00f8st uafh\u00e6ngigt, og de forskellige faggrupper f\u00e5r hver deres ekkokammer eller boble at agere i.<\/p>\n

Denne tendens forst\u00e6rkes yderligere af, at \u00a0Facebook og diverse s\u00f8gemaskiner igennem avancerede algoritmer tilpasser indhold efter brugerens tidligere s\u00f8gninger og hvad andre brugere s\u00f8ger p\u00e5, bliver boblerne og ekkokamrene sv\u00e6rere at bryde ud af.<\/p>\n

Samtidig er uforpligtende og umiddelbart tilfredsstillende underholdning tilg\u00e6ngelig i et omfang som aldrig f\u00f8r set gennem blot nogle f\u00e5 klik, hvorfor det fremmedgjorte individ har let ved for en stund at forlade sig selv og sin virkelighed og opn\u00e5 denne umiddelbare tilfredsstillelse.<\/p>\n

Herfra kommer skr\u00e6mmebilledet af den overv\u00e6gtige, storrygende arbejdsl\u00f8se p\u00e5 sofaen eller p\u00e5 b\u00e6nken, som vi andre \u2013 eller de andre \u2013 skal betale for. Et skr\u00e6mmebillede, som som er unuanceret og propagandistisk, da de fleste arbejdsl\u00f8se (og mennesker i det hele taget) gerne vil have mere mening i deres tilv\u00e6relse, blandt andet igennem arbejdet.<\/p>\n

Dette skr\u00e6mmebillede g\u00e5r rent ind hos de fleste af os, da det repr\u00e6senterer det omvendte af de idealer, der er i den religi\u00f8se og ideologiske baggrund, vi er vokset op med.<\/p>\n

Herved er vi tilbage ved teknologien, som overfl\u00f8digg\u00f8r arbejdet overfor idealet, som tilsiger h\u00e5rdt, gerne fysisk, arbejde, og det dilemma, individet s\u00e5ledes stilles i.<\/p>\n

S\u00e5vel arbejdsl\u00f8se som arbejdende er pr\u00e6get af idealet \u2013 statustabet ved at miste sit arbejde eller den manglende status forbundet med at v\u00e6re arbejdsl\u00f8s resulterer i begge tilf\u00e6lde i en frygt for at ytre sig offentligt omkring meningsl\u00f8sheden og dens \u00e5rsager.<\/p>\n

Fordi man som arbejdende risikerer blive tilsidesat eller fyret, hvis man offentligt ytrer noget negativt om sin virksomheds og sine lederes arbejde og ledelsesform \u2013 og fordi man som arbejdsl\u00f8s risikerer at blive udstillet som nasser og klynker, hvis synspunkter, uanset hvor sammenh\u00e6ngende og velunderbyggede, de m\u00e5tte v\u00e6re, ikke er v\u00e6rd at forholde sig til.<\/p>\n

I computerens uendelige muligheder for kontrol og dataindsamling, og i den deraf f\u00f8lgende stigende centralisering og dermed afstand mellem de egentlige ledere og de fagpersoner, der udf\u00f8rer arbejdet, ligger en del af \u00e5rsagen til den s\u00e5kaldte stress-epidemi, og den meningsl\u00f8shed, mange mennesker oplever.<\/p>\n

Fagpersoner har idag ikke mulighed for at g\u00f8re deres arbejde p\u00e5 den m\u00e5de og i det omfang, deres faglige stolthed dikterer dem, n\u00e5r de er tvunget til at bruge en stor del af deres tid p\u00e5 registrering og rapportering, som ingen relevans har for deres faglige opgave.<\/p>\n

Lokale mellemledere befinder sig i en sk\u00e6rsild, hvor de p\u00e5 den ene side skal forholde sig til stadig mere detaljerede planer, registrering og kontrol fra ledere, der aldrig har v\u00e6ret p\u00e5 arbejdsstedet, og p\u00e5 den anden side skal motivere, hj\u00e6lpe og st\u00f8tte deres medarbejdere i udf\u00f8relsen af disses arbejdsopgaver.<\/p>\n

Ydermere skal de s\u00e6lge alle nye tiltag til medarbejderne \u2013 nye it-systemer, mere registrering, nye arbejdsgange, faglige trends osv. udformet af projektledere, embedsfolk og lignende uden faglig forst\u00e5else og baggrund i det givne fagomr\u00e5de.<\/p>\n

S\u00e5ledes f\u00f8ler s\u00e5vel mellemledere som medarbejdere meningsl\u00f8sheden \u2013 mellemlederne f\u00e5r ikke lov at lede og samarbejde med medarbejderne om de bedst mulige faglige l\u00f8sninger, fordi disse prim\u00e6rt skal passe ind i regnearket (som ogs\u00e5 ligger til grund for underafdelingens bevillinger), og medarbejderne f\u00e5r slet ikke eller kun i ringe grad lov at bidrage med de faglige input og id\u00e9er, der m\u00e5ske kun virker i den givne situation eller p\u00e5 det enkelte arbejdssted.<\/p>\n

Ingen kan stoppe den teknologiske udvikling \u2013 men ligesom med \u00f8konomien, kan vi godt fors\u00f8ge at begr\u00e6nse de negative konsekvenser af den, og dermed, forh\u00e5bentlig, bringe noget mere mening ind i folks liv, s\u00e5dan helt generelt:<\/p>\n

Vi m\u00e5 holde op med at v\u00e6re s\u00e5 overfladigske \u2013 se noget andet i andre end bare de papfigurer og narrativer, medier og tv-serier konstant bombarderer os med.<\/p>\n

Vi skal vide at en statistik eller et regneark ogs\u00e5 bare er en overflade, som giver et fattigt billede af, hvad der egentlig foreg\u00e5r p\u00e5 en arbejdsplads eller hvad et menneske er i stand til og slet ikke er et godt grundlag for ledelsesbeslutninger eller stillingtagen til dette menneskes synspunkter.<\/p>\n

Vi m\u00e5 sikre, at det er fagpersoner, der styrer et fagomr\u00e5de eller r\u00e5dgiver dem, der g\u00f8r \u2013 og at i det mindste nogle af disse fagpersoner har relativt friske erfaringer fra virkeligheden med det arbejde, de leder eller r\u00e5dgiver om.<\/p>\n

Og s\u00e5 skal vi afskaffe al den registrering, som ikke er fagligt begrundet og dermed den centrale detaljestyring, som skal afl\u00f8ses af mere ansvar og magt over eget arbejde til den enkelte medarbejder.<\/p>\n

M\u00e5ske netop derfor bliver vi n\u00f8dsaget til at acceptere, at teknologien medf\u00f8rer, at nogle af vores medmennesker f\u00e5r eller har sv\u00e6rere ved at f\u00e5 arbejde, hvis dette skal v\u00e6re meningsfuldt. Fordi al registreringen og kontrollen jo netop er meningsl\u00f8s, da den ikke har medf\u00f8rt de lovede forbedringer.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den teknologiske udvikling har siden opfindelsen af hjulet haft til form\u00e5l at lette, effektivisere eller overfl\u00f8digg\u00f8re menneskets arbejdsindsats, hvorimod vores ideologi l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 det saligg\u00f8rende arbejde som identitetsmark\u00f8r \u2013 og i denne mods\u00e6tning ligger en del af \u00e5rsagen til individets udfordringer i vores del af verden.\u00a0 I vesten, hvor vi priser os af…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6,5,7],"tags":[],"class_list":["post-156","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-filosofi","category-lidt-om","category-samfund"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/156","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=156"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/156\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":157,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/156\/revisions\/157"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=156"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=156"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/frank-e.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=156"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}