{"id":147,"date":"2017-06-27T12:23:04","date_gmt":"2017-06-27T12:23:04","guid":{"rendered":"http:\/\/frank-e.dk\/?p=147"},"modified":"2017-06-27T12:23:04","modified_gmt":"2017-06-27T12:23:04","slug":"lidt-om-globalisering","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/frank-e.dk\/?p=147","title":{"rendered":"Lidt om globalisering"},"content":{"rendered":"

\u201cVi kan jo ikke stoppe globaliseringen\u201d lyder det samstemmende i k\u00f8lvandet p\u00e5 Brexit, Trump og den tilsyneladende nationalistiske b\u00f8lge, der g\u00e5r over den vestlige verden. Og det er helt rigtigt, det er der ingen, der kan, hvis de samtidig \u00f8nsker de friheder, et \u00e5bent og tolerant samfund\u00a0 bekender sig til. Uanset, hvor meget magt, nogen m\u00e5tte ligge inde med, st\u00e5r bev\u00e6gelses- tanke- og ytringsfrihed i\u00a0 mods\u00e6tning til mure, censur og sv\u00e6rt bevogtede gr\u00e6nser.<\/p>\n

Begrebet globalisering blev for alvor aktuelt med internettets udbredelse i slutningen af 1990\u2019erne, og blev af medier og politikere<\/a> hurtigt reduceret til noget, man kunne v\u00e6re for eller imod. Hvis du er for internettet og \u00e5bne gr\u00e6nser, s\u00e5 er du ogs\u00e5 for muligheden for skattely, frihandelsaftaler, som ogs\u00e5 omhandler alt muligt andet end fri handel, st\u00f8rre flygtningestr\u00f8mme, narko- og menneskesmugling osv. Det m\u00e5 du tage med, ellers er du imod globaliseringen.<\/p>\n

Eller, s\u00e5dan m\u00e5 r\u00e6sonnementet jo v\u00e6re, hvis man enten kan v\u00e6re for eller imod globalisering. Imidlertid er globalisering et begreb, som egner sig d\u00e5rligt til en s\u00e5 sort\/hvid tilgang \u2013 fordi globaliseringen har s\u00e5 mange aspekter. Med en fri tilgang til varer, information og serviceydelser for i princippet alle over hele kloden og lettere og hurtigere transport af b\u00e5de mennesker og varer, er det n\u00e6ppe s\u00e5 s\u00e6rt, at flere v\u00e6lger at emigrere, arbejde andre steder eller flygter fra krig, diktaturer og katastrofer.<\/p>\n

Vi er alle blevet rigere som f\u00f8lge af globaliseringen, siges det. Men det er kun relativt f\u00e5 mennesker, som er blevet rigere. Under- og middelklassens indkomster er ikke vokset v\u00e6sentligt eller ligefrem faldet med hensyn til k\u00f8bekraft, og arbejdsforholdene er samtidigt blevet mindre stabile, da det er blevet nemmere at flytte produktion og udvikling derhen, hvor det er billigst.<\/p>\n

Dermed n\u00e5r vi frem til et andet emne, som er oppe i tiden, er disruption. Noget farligt noget, som virksomheder og stater febrilsk fors\u00f8ger at beskytte sig mod, fordi virksomhederne i uventet konkurrence med nye, disruptive id\u00e9er kan miste oms\u00e6tning og i v\u00e6rste fald blive udkonkurreret\u00a0 – se bare p\u00e5 Kodak eller Nokia \u2013 og staterne kan som f\u00f8lge deraf st\u00e5 med en h\u00f8j arbejdsl\u00f8shed eller en arbejdsstyrke, som ikke har de egenskaber, der eftersp\u00f8rges.<\/p>\n

I Danmark har vi ligefrem f\u00e5et et disruption-r\u00e5d, hvor alskens ledere i erhvervs- og foreningsliv skal diskutere, hvilke udfordringer, fremtiden kan byde p\u00e5, og hvordan vi im\u00f8deg\u00e5r dem. Onde tunger vil nok p\u00e5st\u00e5, at det er en noget defensiv tilgang, givet at de nye id\u00e9er n\u00e6ppe kommer fra \u2013 eller bliver bem\u00e6rket af – dem, der allerede har indordnet sig under politiske systemer og gamle, h\u00e6derkronede organisationers hierarkier.<\/p>\n

Den teknologiske udvikling g\u00e5r i mange henseender mod et m\u00e5l \u2013 automatiseringen af fysisk og\/eller ensformigt arbejde, s\u00e5ledes at mennesker ikke beh\u00f8ver at udf\u00f8re dette arbejde eller kan g\u00f8re det hurtigere og dermed n\u00e5 mere. Lige fra svingploven, over vaskemaskinen og st\u00f8vsugeren, til computeren, har dette v\u00e6ret et af m\u00e5lene.<\/p>\n

N\u00e5r teknologien patenteres og globale virksomheder f\u00e5r en monopollignende position p\u00e5 markedet, som de har i dag \u2013 samtidigt med, at mere og mere arbejdskraft overfl\u00f8digg\u00f8res -s\u00e5 vil pengene i endnu h\u00f8jere grad tilflyde de virksomheder, som udvikler og producerer teknologien \u2013 robotter, styresystemer etc. \u2013 og deres aktion\u00e6rer og ejere. Hvorimod de, som tidligere varetog det arbejde, som nu udf\u00f8res af teknologien, vil blive fattigere.<\/p>\n

Hvor teknologiens udvikling for ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden effektiviserede eller overfl\u00f8diggjorde manuelt arbejde og huslige sysler og dermed lagde kimen til kvindernes frig\u00f8relse og indtog p\u00e5 arbejdsmarkedet, har vi nu n\u00e5et et punkt, hvor teknologien er ved at i stedet overfl\u00f8digg\u00f8re en stor del af arbejdet og dermed de mennesker, der udf\u00f8rer det \u2013 i hvert fald i markedsm\u00e6ssig forstand.<\/p>\n

Den herskende ideologi er, som de fleste af os godt ved, baseret p\u00e5 fri konkurrence i en fri, kapitalistisk markeds\u00f8konomi. Men det er netop et ideal \u2013 nogle ville sige en utopi. Blandt andet fordi, ideologien ikke tager hensyn til, at globale virksomheder i kraft af deres \u00f8konomiske form\u00e5en og generelle betydning i sig selv ligger inde med en kolossal indflydelse og bruger denne til at sikre deres fortsatte best\u00e5en og v\u00e6kst.<\/p>\n

Det g\u00f8r de,\u00a0 n\u00e5r de opk\u00f8ber mindre konkurrenter, tager patenter, s\u00f8ger (og f\u00e5r) indflydelse p\u00e5 politiske aftaler, flytter derhen, hvor de \u00f8konomiske og politiske forhold er mest gunstige for deres virksomhed, og n\u00e5r de bruger den juridiske og kommunikative ekspertise, de har r\u00e5d til for at fremme egne form\u00e5l. Ultimativt at sikre sig, at de har monopol eller det der ligner det i deres brancher, og at det forbliver s\u00e5dan i al fremtid. Derfor er markedet ikke frit \u2013 individer, stater og mindre virksomheder m\u00e5 p\u00e5 hver deres m\u00e5de indordne sig under overherred\u00f8mmet.<\/p>\n

I dag er ideologien \u2013 \u00f8konomismen, vil nogle kalde den \u2013 s\u00e5 herskende, at ingen politiker eller magthaver kan fors\u00f8ge at lave om p\u00e5 det \u00f8konomiske system, uden straks dels at blive kaldt for kommunist eller socialist (selv om form\u00e5let m\u00e5ske netop var at skabe fri konkurrence), dels at finanssektoren \u2013 med baggrund i den \u00f8konomiske videnskab – vil g\u00f8re rent konkrete tiltag, som kan ramme staten \u00f8konomisk \u2013 f.eks. i form af udflytninger, h\u00f8jere renter eller d\u00e5rligere kreditvurderinger.<\/p>\n

Denne religi\u00f8se tilgang til \u00f8konomien og markedet resulterer i, at den menneskelige moral, v\u00e6rdien af det enkelte menneske, tilsides\u00e6ttes. Det enkelte menneske skal i stedet, s\u00e5fremt markedet dikterer det, konkurrere, om n\u00f8dvendigt lyve og snyde \u2013 naturligvis inden for lovens gr\u00e6nser. Griskheden og optimeringen af egen nytte \u2013 forbruget og beg\u00e6ret efter at have mindst liges\u00e5 meget som naboen og de andre er det oph\u00f8jede princip.<\/p>\n

Dette princip er nu globalt \u2013 i det mindste for den vestlige verden – hvilket ikke b\u00f8r komme som en overraskelse for de ansvarlige folkevalgte politikere. Ligesom det heller ikke b\u00f8r overraske nogen, at mange mennesker trives d\u00e5rligt og f\u00f8ler sig fremmedgjorde og forvildede, n\u00e5r dette princip determinerer deres arbejdsliv og offentlige v\u00e6ren.<\/p>\n

Den \u00f8konomiske tankegang har s\u00e5ledes bredt sig andre af livets omr\u00e5der \u2013 partnervalg, boligvalg, uddannelsesvalg, kost- og livsstilsvalg etc. kan alle have indflydelse p\u00e5 livstidsindkomsten, og denne b\u00f8r i et samfund, hvor den enkelte er en ud af et tal i et regneark, tages i betragtning, n\u00e5r vi foretager disse valg, som determinerer vores livs retning og ikke mindst vores karriere.<\/p>\n

Og det er i denne verden \u2013 denne boble \u2013 at de fleste politikere, magthavere og st\u00f8rre erhvervsledere befinder sig, n\u00e5r de arbejder \u2013 regnearkenes verden. Hvilket er helt i orden, hvis man i sit arbejde har til form\u00e5l at optimere en virksomheds indtjening og produkter. Hvilket ikke n\u00f8dvendigvis g\u00f8r nogle af dem til d\u00e5rlige og umoralske mennesker. Hvilket til geng\u00e6ld skaber alvorlige problemer, hvis de er valgt til at varetage borgerens, individets, den enkeltes interesser og muligheder, som g\u00e5r langt udover det rent \u00f8konomiske.<\/p>\n

Dermed er vi tilbage ved sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt man kan v\u00e6re for eller imod globalisering. Og det kan man godt, det giver bare ingen mening. Globalisering er et vilk\u00e5r, en disruption om man vil, som medf\u00f8rer talrige positive og negative konsekvenser for os alle sammen. Og vore politikere har, blandt andet i ber\u00f8ringsangst overfor det globale \u00f8konomiske system og dets rige, dominerende\u00a0 og magtfulde virksomheder, bevidst eller ubevidst fors\u00f8mt at sk\u00e6rme os overfor de negative.<\/p>\n

Globaliseringen i sin nuv\u00e6rende form starter med internettet, som i sit grundlag var anarkistisk, baseret p\u00e5 ideologier med slagord som \u201dinformation wants to be free\u201d, men idag er internettet monopoliseret af giganter som Google, Microsoft og Apple, samtidig med at stater og virksomheder i stigende grad via jura lukker og besv\u00e6rligg\u00f8r borgeres mulighed for at se deres beslutninger og teknologi efter i s\u00f8mmene.<\/p>\n

Den sort\/hvide tilgang til globalisering er en flugt fra ansvaret, de politikere og magthavere, som, godt hjulpet af medierne, har fors\u00f8mt at se p\u00e5 de mange forskellige konsekvenser af den enkeltvis og lovgive derefter. De politikere og magthavere, som har lyttet til foreninger af lobbyister, t\u00e6nketanke og politiske r\u00e5dgivere, men ikke til deres v\u00e6lgere, ikke til borgerne, ikke til individerne \u2013 som de har ansvaret for.<\/p>\n

Man kan ikke forvente, at virksomheder tager andet socialt eller milj\u00f8m\u00e6ssigt ansvar, end det, der kan ses p\u00e5 bundlinjen. N\u00e5r \u00f8konomien samtidigt er global og pr\u00e6get af stadig st\u00f8rre kapitalfonde og lignende, som kr\u00e6ver stedse st\u00f8rre afkast til deres aktion\u00e6rer, er det nogle andre l\u00f8sninger der skal til:<\/p>\n

De demokratisk valgte politikere m\u00e5 selv til at ud\u00f8ve noget disruption, hvilket de i den grad har fors\u00f8mt. Det \u00f8konomiske system m\u00e5 reformeres, s\u00e5 frie markeder rent faktisk kan eksistere. Et marked under en vis demokratisk styring er s\u00e5 klart at foretr\u00e6kke fremfor et marked dikatorisk styret af en monopolvirksomhed.<\/p>\n

Konkret kunne man f.eks. \u2013 indenfor et godt stykke tid arbejde nationalt og\/eller internationalt med at:<\/p>\n