\u201dDet er nemmest at f\u00e5 et job, n\u00e5r man har et job\u201d. S\u00e5ledes lyder et snusfornuftigt ekko overalt p\u00e5 arbejdsmarkedet, i familien og blandt venner, og jeg har, som pt. arbejdsl\u00f8s og med perioder med arbejdsl\u00f8shed fordelt over de sidste ca. 10 \u00e5r, h\u00f8rt det masser af gange.<\/p>\n
Sandheden er jo, at jeg ogs\u00e5 lige nu er arbejdsl\u00f8s og p\u00e5 dagpenge, og det at afsl\u00f8re sig som s\u00e5dan er tilsyneladende frygteligt pinligt \u00a0– ikke fordi jeg selv opfatter det s\u00e5dan, men fordi jeg jo som et veluddannet, fysisk og psykisk velfungerende eksemplar af menneskeracen i en del medmenneskers \u00f8jne har et form\u00e5l og en identitet alene, nemlig det eller\/og den, jeg opn\u00e5r i kraft af mit arbejde.<\/p>\n
F\u00f8lgeligt stiller de sp\u00f8rgsm\u00e5l ind til, hvad jeg s\u00e5 laver og hvad der nu skal ske. For et arbejde m\u00e5 man jo have, ellers er eller bliver man asocial, fattig \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 input fra andre mennesker og ikke mindst ude af trit med \u201dden virkelige verden\u201d \u2013 som jo \u00e5benbart udelukkende findes p\u00e5 arbejdsmarkedet. Og jeg har sv\u00e6rt ved at besvare de sp\u00f8rgsm\u00e5l, for jeg ved det ikke helt, selv om jeg har masser af id\u00e9er \u2013 og h\u00e5ber p\u00e5, at en eller flere af dem kommer op at flyve.<\/p>\n
Jeg vil ikke fors\u00f8ge at fremst\u00e5 som fejlfri i min jobs\u00f8gning. Jeg s\u00e6tter alt for meget pris p\u00e5 \u00e6rlighed til at ville bl\u00e6se mine erfaringer og kvalifikationer op til, at jeg er en mester p\u00e5 alle mulige omr\u00e5der. Jeg afskyr mode for meget til, at disruption, \u201dwork smarter\u201d eller lignende business\/management-bullshit indg\u00e5r i mit vokabular som andet end et objekt for sarkastiske angreb.<\/p>\n
M\u00e5ske er jeg blandt andet derfor for d\u00e5rlig til at spille spillet og fort\u00e6lle de historier, HR-afdelingen gerne vil h\u00f8re. M\u00e5ske er jeg bare for lidt konkurrencemenneske.<\/p>\n
Og s\u00e5 jeg tror ikke p\u00e5, at Netto eller lignende vil have stor gl\u00e6de af at have mig siddende i kassen eller g\u00e5ende p\u00e5 lageret – og med mindre jeg helt undlader at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 min lange uddannelse og generelle baggrund, s\u00e5 tror de det heller ikke selv. Og s\u00e5 kan jeg vel heller ikke v\u00e6re bekendt at tage s\u00e5danne ufagl\u00e6rte stillinger fra nogen, der virkeligt har brug for dem.<\/p>\n
Omend netop websitet her gerne skulle v\u00e6re en indgang til arbejdsmarkedet i en eller anden form, s\u00e5 vil nogen opfatte min sensationelle afsl\u00f8ring af min arbejdsl\u00f8shed som kontraproduktiv i forhold til en ny eller fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. D\u00e9rhen er samfundet kommet, hvor nogle \u2013 men langt fra alle \u2013 opfatter selve arbejdsl\u00f8sheden som v\u00e6rende en hindring for at komme i arbejde.<\/p>\n
Arbejdsl\u00f8se bliver i medierne af nogle politikere og kommentatorer \u2013 prim\u00e6rt af borgerlig observans – beskrevet som dovne, nassende klynkere, og s\u00e5dan \u00e9n vil vel ingen fornuftig leder ans\u00e6tte. At kritikken s\u00e5 samtidig kommer fra folk, der intet mangler og alligevel vil have mere og betale mindre i skat, f\u00e5r den blot til at klinge endnu mere hult i mine \u00f8rer.<\/p>\n
Den retorik har nu ikke den store indflydelse p\u00e5 min dagligdag. Jeg kan sagtens finde p\u00e5 noget at bruge min tid p\u00e5 \u2013 heriblandt jobs\u00f8gning \u2013 og har en passende grundf\u00e6stet identitet som alt muligt andet end min titel og arbejdsfunktion – mest af alt bare som mig. Jeg tror ganske ukueligt p\u00e5 mig selv og det, jeg laver, uanset om der er 2 eller 2 millioner, der l\u00e6ser, lytter eller kigger med. Og hvis jeg ikke g\u00f8r det, hvem skulle s\u00e5?<\/p>\n
Men det er alligevel nemmere at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201dhvad laver du s\u00e5?\u201d med en eller anden position p\u00e5 arbejdsmarkedet, for er man arbejdsl\u00f8s, f\u00f8lger uddybende, tr\u00e6ttende sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u201dHvordan kan det v\u00e6re? Hvad har du lavet? Er du blevet fyret? Sagde du selv op?\u201d. \u00a0Og givet at de fleste af os har jobs, som er enten relativt trivielle og uinteressante eller meget fagspecifikke er arbejdet ikke n\u00f8dvendigvis det mest interessante samtaleemne.<\/p>\n
Men det er mindre problemer. Det f\u00f8les faktisk OK at v\u00e6re arbejdsl\u00f8s i det omfang det lader sig g\u00f8re at f\u00e5 \u00f8konomien til at h\u00e6nge nogenlunde sammen. Ledighedsstress, depression og lignende psykiske skavanker har jeg ikke oplevet. Men jeg har oplevet dagpengelovgivningen, bureaukratiet, jobs\u00f8gningskurser, uendelige ligegyldige m\u00f8der etcetera etcetera. Og en mild grad af ford\u00f8mmelse fra dele af omgivelserne.<\/p>\n
Derfor forst\u00e5r jeg s\u00e5 udm\u00e6rket, hvordan det kan v\u00e6re sv\u00e6rt for nogle af de andre, der er i min situation at ignorere alt den meningsl\u00f8shed, dette h\u00e5bl\u00f8se ressourcespild, respektl\u00f8se og nedg\u00f8rende kommentarer fra arrogante sagsbehandlere med sminkede statistikker og private \u201danden akt\u00f8r\u201der \u00a0med skarpt fokus p\u00e5 egen vinding.<\/p>\n
Alt sammen noget, som i vid udstr\u00e6kning har v\u00e6ret beskrevet i pressen. Og der er da sket forbedringer de sidste 10 \u00e5r, de mest menings- og frugtesl\u00f8se regler og kurser er blevet luget ud.<\/p>\n
Men s\u00e5 meget er der heller ikke sket. Dagpengeloven vokser endnu og har n\u00e5et 29831 sider<\/a>. Systemet koster stadig milliarder. Folk p\u00e5 begge sider af bordet er stadig helt opm\u00e6rksomme p\u00e5, hvor meningsl\u00f8se, deres respektive indsatser er. Der bliver jo ikke flere jobs af, at de arbejdsl\u00f8se sender flere ans\u00f8gninger. Ikke f\u00e6rre cand. mag.\u2019er, flere ingeni\u00f8rer og h\u00e5ndv\u00e6rkere og f\u00e6rre ufagl\u00e6rte uanset, hvad der diskuteres henover skrivebordet.<\/p>\n Men dette indl\u00e6g skal ikke v\u00e6re en opdateret og revideret udgave af Dagpengeland<\/a> eller endnu \u00a0en personlig beretning om, hvor forf\u00e6rdeligt og uv\u00e6rdigt det hele er<\/a>. S\u00e5fremt arbejdsl\u00f8shed retorisk skal behandles \u00a0og opfattes som en forbrydelse – og det bliver den tit – s\u00e5 har jeg, samfundets indretning, diverse konjukturer, almindeligt held og uheld og en del andre faktorer i en stor sammenblanding formodentlig skylden for lige pr\u00e6cist min arbejdsl\u00f8shed.<\/p>\n Ligesom de fleste andre i min situation, for jeg har endnu til gode at m\u00f8de en arbejdsl\u00f8s, som ikke gerne vil i arbejde. Muligvis som noget ganske bestemt og uopn\u00e5eligt, men ikke desto mindre. Men hvorfor skulle folk ikke forf\u00f8lge deres dr\u00f8mme og have lov til det?<\/p>\n S\u00e5ledes er dette indl\u00e6g derimod en opfordring til dem, som er i en situation, der ligner min \u2013 og ogs\u00e5 til dem, som har et arbejde og m\u00e5ske gerne vil noget andet p\u00e5 et tidspunkt:<\/p>\n Brug tiden p\u00e5 at blive bedre til noget, der giver mening for jer – uanset omgivelsernes eventuelle manglende forst\u00e5else. Men ogs\u00e5 noget, som g\u00e5r udover jeres egen n\u00e6setip og havegang – hvadenten det er alment eller\/og fag- eller kulturspecifikt.<\/p>\n Ikke mindst er det et opr\u00e5b til de politikere, parter og meningsdannere, som har skabt og har indflydelse p\u00e5 hele systemet omkring arbejdsl\u00f8shed \u2013 dagpenge, kontanthj\u00e6lp, arbejdsmarkedet som helhed:<\/p>\n I dag forekommer en del jobs de ansatte mere eller mindre meningsl\u00f8se \u2013 fordi de bruger mere tid p\u00e5 andre opgaver \u2013 registrering mv. – end deres faglige kerneomr\u00e5der eller fordi ingen kan eller vil forklare dem, hvorfor deres arbejde er vigtigt udover arbejdsgiverens behov for \u00f8konomisk vinding og virksomhedens\/mellemlederens positions fortsatte best\u00e5en.<\/p>\n Lugede man lidt ud i ledelseslagene, registreringerne og forbedringsafdelingerne<\/a>, ville der muligvis v\u00e6re f\u00e6rre jobs \u2013 men de, der var tilbage ville n\u00e6ppe minde om et besk\u00e6ftigelsesprojekt, der er k\u00f8rt af sporet. Derfor kunne man m\u00e5ske af denne vej f\u00e5 begr\u00e6nset bullshit-m\u00f8derne og stress-epidemien og til gl\u00e6de for alle f\u00e5 det meningsfulde tilbage i arbejdet.<\/p>\n Herudover er jobsikkerheden faldet, imens der bliver flere og flere l\u00f8stansatte freelancere, daglejere, clickworkere, medlemmer af prekariatet<\/a>.<\/p>\n Alt tyder p\u00e5, at denne udvikling vil forts\u00e6tte, samtidig med at vi g\u00e5r den s\u00e5kaldte fjerde industrielle revolution<\/a> i m\u00f8de, hvor robotter og anden teknologi i stor udstr\u00e6kning forodentligt vil begr\u00e6nse behovet for menneskelig arbejdskraft.<\/p>\n S\u00e5ledes kan arbejdsl\u00f8shed meget vel blive en del af dagligdagen for mange, og derfor risikerer systemet af idag at blive overbelastet af mange arbejdsl\u00f8se og yderligere af den stress, der f\u00f8lger med frugtes- og meningsl\u00f8se arbejdsopgaver dikteret af en symbolpolitik, udarbejdet p\u00e5 grundlag af sminkede statistikker, uden sammenh\u00e6ng med virkeligheden.<\/p>\n Derfor vil der v\u00e6re brug for radikale \u00e6ndringer \u2013 et simplere system, som tager hensyn til den enkelte arbejdsl\u00f8se og giver handlemuligheder til den enkelte sagsbehandler. Et system, som ogs\u00e5 giver rettigheder til dem, som er l\u00f8stansatte, og som giver bedre mulighed for den enkelte til at skabe sit eget job og udnytte sine evner bedst muligt.<\/p>\n Konsekvensen af st\u00f8rre arbejdsl\u00f8shed som f\u00f8lge af teknologi vil ubetvivleligt v\u00e6re st\u00f8rre ulighed , rigdommene vil \u2013 hvis man ikke globalt laver helt om p\u00e5 monopol- og patentlovgivningen \u2013 i langt h\u00f8jere grad g\u00e5 til de virksomheder, der producerer den teknologi, der erstatter den menneskelige arbejdskraft. Ulighed i sig selv er muligvis ikke et stort problem, men bliver den s\u00e5 stor, at nogle ganske f\u00e5 ejer langt det meste og f\u00e5r lov til det, stiger risikoen for ufred, revolutioner og anden ballade med tragisk udkomme.<\/p>\n Som altid ved revolutioner \u2013 ogs\u00e5 industrielle \u2013 er der ofre blandt institutionerne, og de traditionelt st\u00e6rke europ\u00e6iske fagforeninger er i h\u00f8j grad truet p\u00e5 deres eksistensgrundlag, da deres indflydelse begr\u00e6nses af dels mere l\u00f8se ans\u00e6ttelser og dels af, at teknologi erstatter den menneskelige arbejdskraft, de traditionelt repr\u00e6senterer.<\/p>\n S\u00e5ledes st\u00e5r arbejdsmarkedet og arbejdsl\u00f8shedsforsikringen overfor store forandringer \u2013 og netop blandt fagforeningerne er der ganske megen modstand mod s\u00e5vel robotisering som borgerl\u00f8n<\/a> \u2013 da begge dele er med til at sende fagbev\u00e6gelsen v\u00e6k fra sin hjemmebane, det traditionelle arbejdsmarked med fastansatte medarbejdere. S\u00e5 kan det blive sp\u00e6ndende at se, om fagbev\u00e6gelsen kan f\u00f8lge med tiden, eller om nye foreninger kommer til for at sikre rettigheder for en stadig bredere og mere mangfoldig gruppe af arbejdstagere.<\/p>\n I mine \u00f8jne kunne borgerl\u00f8n under en eller anden form v\u00e6re en udm\u00e6rket l\u00f8sning \u00a0– fordi bureaukratiet og meningsl\u00f8sheden spares v\u00e6k, og stat og arbejdsgiver ikke l\u00e6ngere kan udnytte gratis eller st\u00f8ttet arbejdskraft. Man eksperimenterer da ogs\u00e5 med det flere steder, men konceptet er endnu for uafpr\u00f8vet (ikke for nyt, for id\u00e9en har eksisteret de sidste 50-100 \u00e5r) til at jeg vil l\u00e6gge mig fast p\u00e5 en bestemt l\u00f8sning \u2013 som jo ogs\u00e5 skal financieres.<\/p>\n