Sidste uges nyheder

Jeg tænkte at jeg hellere måtte publicere dette, inden det bliver alt for uaktuelt – tilmed kan du også høre mig læse det op, ligesom jeg gjorde til en hyggelig release-reception for en kommende bog fra den udmærkede Kenneth Krabat på Forlaget Tab&Nar (som stadig er så avantgarde at hjemmesiden d.d. ikke fungerer).

Ugens nyheder

teleføhnen blæser på min nattesøvn
skærmens fragmenter bliver blegrøde skær
ripper op i mit ansigts rynker

og skibenes køle
kuldsejlende i voksende storme imod
globalt opvarmede destinationer

hvis navne flyder i bølgernes blik
varslet om undergående forvandlinger
landet som trækker sig sammen

om dets beboere, en masse af skrigende kød
i en sæk, klemt, blandet og centrifugeret
medicineret til enkeltvis momentan beroligelse

i processen trækker bevidstheden sig sammen igen
og jeg tænker

BRITTA!

111 millioner guldstjerner fra socialministeriets departementchefer
orkanen Britta, midt i klimakteriet, blæsende fra Afrikas Horn
til et globalt opvarmet nord, flyvende på bevinget hest og gigantisk shitstorm

STAKKELS BRITTA !

tager varmen med sig
friktionen mellem uendeligt mangfoldiggjorte kommentarer
fra mindst 111000 tastaturkrigere opvarmer landet
og kommentatorerne boltrer sig i det varme debatklima

det koster 100 kroner pr. kommentar siger de imens
de drømmer sig sydpå opvartet af nøgne vilde
tilbage til en kolonistisk ungdom og startvægt

JAMEN BRITTA?!

Da jeg hørte, at også en mand var anholdt tænkte jeg straks på
en ung, stærk, sort mand, som du kunne betale for at nyde dit otium med dig
“Britta på flugt med ung elsker” der er også alt for lidt sex i din historie

Og så var det bare din søn og i Holland stopper de digerne
med din datters heste og du ville jo bare gerne have at dine børn
skulle ha’ det godt og opfylde deres drømme

MOR BRITTA

som tog sig godt af nyansatte praktikanter og hjalp dem til
mest at hjælpe sig selv med at hjælpe hinanden med ikke at hjælpe
mere end nødvendigt med alle disse

FORFÆRDELIGE SKRIGENDE KØDKLUMPER
mast sammen skræmt flygtende ind i hinanden
over hinanden under hinanden
medicinerede af sig selv
stirrende ind i hinandens sitrende pupiller
synkende skibe med hele nationer ombord
drømme punkteret af skærmenes skår

Britta, også denne morgen binder din departementschef sit slips som han plejer. Som han kører gennem morgentrafikken fra sit hjem, sin kone og børnene, som snart skal i den skole, han selv gik i som barn, forlader hans tanker også hjemmet, og da han når ministeriet, er de igen helt opfyldt af arbejdet, dagens tæt besatte kalender. Tankerne vender hele tiden tilbage til bekymringen for, at ministeren igen kommer til at sige noget, som kan misfortolkes i pressen. Nu må hun også til at lære det.

Lidt om navne

Dette her er lidt af en tilståelsessag. Uden at anse numerologi som værende andet end en aldeles tåbelig og placebobaseret pseudovidenskab for pressede og svage sjæle, så er jeg stærkt fascineret af navne. De interesserer mig. Hvad betyder de for os, hvordan ændrer denne betydning sig og hvorfor?

Samtidigt  (og det er måske det, der er tilståelsen), ynder jeg at lege og gøre grin med navne. Hvilke associationer vækker et givent navn? Hvordan er forholdet mellem ordet/navnet og den/det, det betegner? Fortæller det noget, som det kan laves grin med? I den forstand lider jeg af en art navne-tourettes – for jeg har meget svært ved at lade være.

Mit eget navn er semi-almindeligt og internationalt – man kan hedde Frank mange steder i verden, selv om navnet i øvrigt i Danmark sjældent er anvendt iblandt senere generationer end min egen. Det er måske blandt andet på grund af Klovn, Pusher og visse andre komedier med en kikset hovedperson, der bærer mit navn. Hvilket jeg selvfølgelig i al gemytlighed stadig ofte mindes om.

Fascinationen af navne har meget med min uddannelse at gøre. Da jeg læste nordisk på Syddansk Universitet i Odense – Rustenborg – tog jeg endog et valgfag om navne – en af de væsentligste årsager var, at det var det eneste valgfag, man – til studieledelsens mishag – ikke skulle til eksamen i.

Men det viste sig at være ganske spændende, og da jeg først havde vænnet mig til underviseren, Georg Søndergaards, tæt-på-vendelbomål, som jeg med min forstadskøbenhavnske baggrund havde svært ved at forstå i begyndelsen af kurset – så blev det ganske spændende.

I litteraturen betyder navne også noget – se bare på bipersonerne i Anders  And – eller Johannes Vig (JohanneSvig) i Martin A. Hansens ”Løgneren” – eller Ole Jastrau (Jazz-trav) i Tom Kristensens ”Hærværk”.

Ud fra en persons navn kan man desuden ofte gætte cirka hvor gammel personen er, og i nogle tilfælde også, hvor personen kommer fra (hvis vi blot taler om nationalitet, evt. afstamning, bliver det lidt nemmere) – og til tider også lidt om familiens tradition og forældrenes kulturelle baggrund og ønsker for deres barn. Men det bliver aldrig til andet end kvalificeret gætværk, nogen falsificerbar videnskab kommer der ikke ud af det.

Og før jeg gøres til kvasi-numerolog, vil jeg gerne påpege, at en ting er at mene, at navnet kan sige noget om et menneske, noget andet er at mene, at man kan ændre dette menneske og dets liv og levned ved at ændre navnet.

På internettet forefindes der naturligvis alskens lister med sjove navne – og da internettet er globalt, er en del af dem sjove, fordi et navn på et sprog jo kan betyde noget sjovt, sjofelt eller bare almindeligt sort eller fjollet på et andet. Man behøver vel bare at lade en englænder køre gennem Middelfart for at regne den ud.

Ligesom både London og Paris er landsbyer i Jylland. Og Frank Zappas datter hedder ”Moon Unit Zappa”. Hvilket måske er det øjeblik, hvor trenden med, at ens barn skal hedde noget unikt, blev grundlagt.

Men måske som følge af min egen trang til at gøre grin med navne, har mine børn arvet deres navne fra henholdsvis farfar og mors farmor. Så de er helt traditionelle.

Fordi i denne tilståelsessag ligger også et løfte: Jeg vil aldrig mere gøre grin med navne – på skrift. Eller – i hvertfald ikke, når det jeg skriver i øvrigt er ment alvorligt. Så får vi se, om jeg kan holde det.